Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 Samtiden. 1902.
Søren Jaabæk.
være valgbare. Og embedsansøgere ansaa han for «usikre».
«Man merker det paa deres voteringer, hver gang de søger,»
sagde han. Dette var hans erfaringer fra den tid, venstre
altid var i oppositionen. Hans opfatning af dette forbold
ændredes efter fiertalsstyrets indførelse. Derimodfastholdthan,
at funktionærer i statens tjeneste helst burde være udenfor stor
tinget; thi de vilde ikke vise den rette sparsomhed; de havde
efter sin stilling interesse af at forhøie lønninger og pensioner,
og de kunde ikke bedømme den slags spørgsmaal uhildet.
Modsætningen mellem Jaabæks gruppe og det Ueland-
Sverdrupske venstre havde tildels været skarp. Bondeven
nerne vilde have «realiteter», nemlig besparelser især paa
pensioner og lønninger. «Den høiere politik», som Ueland
og hans venner, «sagførerpartiet», drev, nemlig jury og aar
lige storting, førte neppe til nedsættelse af skatter og udgifter,
og dette var dog hovedsagen. Reformer koster gjerne nogetT
og derfor laa der i bondevennernes ensidige sparepolitik et,
konservativt drag. Jaabæk var dog for oplyst og frisindet til
i længden at lade sig binde deraf. Under stortinget 1868—
1869 indtraadte der snart tilnærmelser mellem de gamle ven
ner. Det var en sag, som straks vakte stor opsigt høsten
1868, nemlig pensionen til digteren professor Welhaven, der
var foreslaaet med 1 000 spd. Sparemændene holdt paa 800<
spd., og da Sverdrup talte energisk for det sidste beløb, blev
det tingets beslutning. Bondevennerne havde vundet en seir.
og efterhaanden kom der «udsoning», som Jaabæk kaldte
det, mellem ham og Ueland. Jaabæk mener med nogen ret,
at de andre har sluttet sig til bondevennerne. Enkelte fri
sindede kredse var meget misfornøiede med Sverdrups «man
øvrer udenfor Listerland». Men hovedsagen var dog, at Jaa
bæk igjen gik med paa «den høiere politik», stemte i 1869
for aarlige storting, i 1871 mod den foreslaaede unionsakt og
i 1872 for -mistillidsadressen.
Hermed begynder den tredje periode, omtrent 20 aar af
Jaabæks virksomhed. Allerede høsten 1871 udsender bonde
vennernes overbestyrelse som «sag nr. 33» rundskrivelse «om
mistillidsudtalelse mod regjeringen eller det Stangske mini
sterium». Bondevennerne smeltede nu sammen med venstre
som en retning inden dette parti. Deres særforeninger
skrumpede efterhvert ind, og resterne af dem gik og i de i be
gyndelsen af ottiaarene dannede venstreforeninger.
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
