Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
Julius Riddervold angreb ham skarpt i artikler i «Almue
vennen». Jaabæk sagsøgte ham for injurier, vandt ved by
retten, men tabte for høiesteret (1876). Omtrent samtidig med
Riddervolds angreb havde sognepresterne i Lyngdal og Man
dal negtet at indføre ham i kirkebogen som fadder, da de
mente, han ikke kunde ansees som «überygtet».
Striden vakte en umaadelig opsigt. Ved høiesterets
dommen mente mange, at Jaabæk nu var stemplet som be
spotter og dermed for altid ude af sagaen. Hans modstan
dere jublede, og man ansaa sig berettiget til at smæde ham
som en afsløret underfundig og farlig «folkefiende». Jaabæk
kunde med samme ret som Ueland tale om at «gjennemgaa
skjærsilden». Men han havde karakter og sjælsstyrke til at
staa alene. Han havde en merkværdig beherskelse og ro.
Naar man traf sammen med ham i de dage, skulde man
ikke tro, det var den mand, som stridens bølger gik høiest
omkring. Han var lige jevn og rolig, spøgede som sedvan
lig og interesserede sig for alle sine gjøremaal. Bragte man
sagen paa bane, lagde han ikke skjul paa sine følelser, lige
som han ikke forsømte at forsvare sig offentlig. Og han blev
ikke længe alene. Den store almenhed opfattede presternes
optræden som bornerthed, uforstandig og überettiget forføl
gelse, og mange tog Jaabæks parti. Mænd som Christoffer
Bruun og Arne Garborg skrev til hans forsvar, og «Verdens
Gangs» indsamling til dækkelse af hans procesomkostninger
gav kr. 6 600,00. Hans anseelse voksede. Han blev en helt,
som ungdommen og smaafolk var begeistret for, og det var
en tid, han ikke alene var landets mest kjendte, men vistnok
ogsaa mest populære offentlige mand. Den unge folkehøi
skolebestyrer N. J. Sørensens fortrinlige og varmt skrevne
«livsskildring» af Søren Jaabæk er forfattet de nærmeste aar
efter disse værste stridens dage og bærer bud om, hvilket
indtryk Jaabæk havde gjort paa ungdommen. Og det er nær
mest billedet af den djerve, selvstændige bondemand, der stod
uforfærdet i kampen mod presternes forkjetrelse og bureau
kratiets forfølgelse, som nutiden har bevaret af Jaabæk.
Ligetil sin høie alderdom vedblev han lige rastløs og
lige energiskat arbeide for sine idéer. Hans eget blad slut
tede med 1879; siden skrev han stadig i andre aviser, Kristi
aniablade og lokalblade, udgav 1880—1883 flere politiske smaa
bøger («Varme piller», «Kongers og keiseres levevis», «Den
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
