Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Holst Jensen: Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg.
heder. Han vidste, at den unge mands sløseri med penge
endog langt overgik hans eget, især da hans pung altid
stod aaben for dem, som trængte. Alexanders egen onkel,
epikuræeren Vasili Puschkin, denne store slarv, der stadig
levede paa gjæld, havde ikke skammet sig for at laane 200
rubler af sin nevø, mens denne endnu gik i lyceet, et laan,
som han naturligvis aldrig betalte tilbage.
Puschkin blev da istedet ansat i udenrigsdepartementet,
men skjøttede kun daarlig sin tjeneste, idet han styrtede sig
hovedkuls ind i hovedstadslivets nydelseshvirvel. Han har i
sin versificerede novelle «/Egyptiske n ætter» tegnet sig
seiv i det veltrufne portræt, han der gir af en ung, blaseret
verdensmand. Og nåar han i «Eugen Onegin’s» Iste sang,
hvor Byrons indflydelse kanske er tydeligere end i hele det
øvrige digt, meget nøiagtig og detaljeret fortæller om sin
helts daglige liv og hans natlige ikke at forglemme —, et
liv, som kun er en videre udførelse af det tema af forfat
terens ven, digteren fyrst Vjäsemski, der er sat som motto
over denne sang: «Han lever raskt, hans følelser raser ud»,
saa har han laant træk af sit eget kontrafei. Og det mest
karakteristiske af disse træk er udentvil, hvad han fortæller
om Onegin :
Om hans talenter mer berette,
dermed jeg ikke trætte vil.
Men den merit, jeg først vil sætte,
hvad allerbedst han kjendte til,
alt havde lært i barndomstiden
og aldrig mer forglemte siden,
hans yndlingsstudium sidst som først
og maalet for hans kundskabstørst
det var tilvisse «ars amandh,
den kunst, om hvilken Naso skrev,
der seiv tilsidst dens offer blev 1.
1 Ovids «-ars amcincU» eller «ars amatoria», hvor den romerske digter
gir anvisninger baade lii indgaaelsen og bevarelsen af kjærligheds
forbold, er et af antikens mest udydige verker, som i høi grad vakte
Augustus’ mishag. Ovids forvisning til staden Tomi ved det sorte havs
bredder stod kanske i forbindelse med dette mishag. Han synes seiv at
antyde noget saadant, nåar han i 2den bog af sine elegier itristia» taler
om »xarmen et som de to «crimina» , der har styrtet ham. Hans «ars
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
