Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Holst Jensen: Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Holst Jensen.
Sternes følsomme genre var i sin tid meget læste. Hans
«Stakkels Lise» har presset strømme af taarer fra mange
smukke øine, og man valfartede en masse til den hytte, hvor
Lise og hendes mor skulde ha boet, og til dammen, hvor
hun druknede sig. Karamzins store rigshistorie er et epoke
gjørende arbeide. Det udmerker sig ved kunstnerisk fantasi,
varm patrotisme og et simpelt, folkeligt sprog. Karamzin har
fortjenesten af at ha befriet det russiske skriftsprog for den
latinske konstruktion og det gammelslaviske kirkesprogs
hæmmende baand og at ha ført det nærmere hen i mod
det levende, naturlige omgangssprog. Hans forbilleder er de
engelske historieskrivere Robertson, Gibbon og især Hume,
og schweizeren Johs. v. Miiller. Han har afkastet den
pseudoklassiske stils aag og kan anses for at være grund
læggeren af den nyere russiske prosa.
Det var i «Arzamas», at Puschkin oplæste begyndelses
sangene til sit første større arbeide, det romantiske eventyr
epos «Ruslan og Ljudmila». Hans litterære venner,
især Shukovski, var henrykte, og da digtet udkom 1820,
vakte det en usedvanlig opmerksomhed og tog det russiske
publikum med storm. Puschkin var med engang blit Rus
lands mest feirede digter. Den ædle Shukovski, i hvis
barnlige sjæl der ikke fandtes spor af misundelse, steg yd
myg ned af sin sangertrone og lagde sin laurbærkrans for
den 21-aarige seirherres fødder, idet han sendte ham sit por
træt med den paaskrift: Til discipelen fra den beseirede
lærer ! At dette digt, hvis stof er hentet fra den kievske
sagnkreds med «den straalende sol» Vladimir som midt
punkt, kunde gjøre en saa uhørt lykke, er os nu næsten
ufatteligt. Det er i virkeligheden et litterært mosaikarbeide
med reminiscenser fra Shukovski, Herder og Wieland, men
frem foraIt Ariosto. Naar Puschkin siger i indledningen :
«Her er russisk aand, her er russisk liv,» da holder dette
ikke stik. Vistnok er sujettet laant fra den russiske eventyr
verden, men behandlingen er fremmed. Puschkin har ud
spændt en italiensk himmel over den russiske sagnverden,
og det er Ariostos aand, som mere end nogen anden gjen
nemtrænger digtet. Men digteren eier fantasi og sprudlende
humor, og den Walter Scottske versform, som hidtil var
ganske ny i russisk poesi og ikke engang anvendt af Shu
kovski, behandler han med stor smidighed og virtuositet.
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
