Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jules Bois: Det moderne mirakel. Seerne og profeterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Vil De tale med dronningen?»
«Nei, hun er ofret.»
«Ofret! Til hvad?»
«Til døden !»
«Men hr. de Lafayette . . .»
«Men hvad vil man da tilsidsl?»
Det moderne mirakel.
«Det var ham fra lop til taa. Ja, ham med det samme an
sigt fra 1760, mens mit var furet og merket af alderen. Jeg
stod forfærdet foran ham. Han smilte til mig, traadte nærmere,
greb min haand og kyssede den galant. Jeg var saa forfærdet,
at jeg lod ham gjøre det trods stedets hellighed.» Og den for
underligste samtale begynder. Vidundermanden erklærer, at han
kommer fra Kina og Japan, seiv fra den anden verden, hvor
«ingenting er saa rart som det, der gaar for sig her». Han be
klager sig over, «at pøbelens regimente nu skal begynde». Og
med dristig stortalenhed fortsætter han :
«Madame, den, som såar vind, skal høste storm. Jesus har
sagt det i evangeliet, maaske ikke før mig, men hans ord
staar skrevne; mine har man blot kunnet høre.» Og han före
giver, at han intet formaar nu, at hans hænder er bundne af
en sterkere end ham seiv.
Han minder om Gazotte’s spaadom og raader grevinden at
sige til dronningen, at denne dag vil blive skjæbnesvanger for
hende.
«De fylder mig med rædsel. Men greven af Estaing har
lovet ...»
«En hallon fuld af vind nu for tiden. Man bestemmer, hvad
man skal gjøre med ham, enten han skal være redskab eller
offer. Ved middagstid vil alt være afgjort ...»
«Bourbonnernes fuldstændige undergang; man vil jage dem
fra alle de troner, som de har, og i mindre end et aarhundrede.
De vil træde ned blandt simple privalmænds rækker i sine for
skjellige grene.»
Og nu kommer den profeti, som, om den end er noget übe
stemt, dog er den mest typiske og mest slaaende af dem alle.
Man kunde jo formode, at grevinde d’Adhémar, da hun skrev
sine erindringer efter revolutionens knusende begivenheder, var
bleven saa sterkt rystet, at hun uden at ville det har understreget
vel meget til sandsigerens bedste de afsløriuger, han gav hende
over det kommende drama. Paa den anden side ved man, h vilken
«Han vil blive ræd og skjule sig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
