Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Victor Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Victor Hugo.
skab. Romantiken særtegnede de historiske grupper og per
soner, naturalismen karakteriserede de forskjellige samfunds
klasser og kredse af selskabet, men maaden blev den samme,
og tingenes liv förblev lige intenst i skildringen af den
moderne Seinestads arbeiderkvarterer, som da man skrev
om Ludvig den Xl’s Paris. I romantikens tid hed det
couleur local, nu kaldte man det milieu; det var flaskeetiketten,
som blev forandret.
I 30-aarene lyste og knitrede romantikens kunst, med
glødende tarver fra østen, med helvedesluer og borgtaarns
mulm fra middelalderen, med glimt af blinkende klinger,
med vagabondhumør og ærestrods fra det gamle Spanien.
Men efter en 15 aars tid var det forbi. 1 1830 trumfede den
unge skare med løvemanker og røde silkeveste seiren igjen
nem for Hugos Hefnani. Hugo var lederen, skabt til at være
ungdommens fører. Han elskede striden, elskede høvding
pladsen, fordi han elskede mængden. Mængden, det er det
levende midtpunkt i hans digtning; mængden, det er det
mangehodede uhyre, det er menneskene som «ting», det ei
det, hvori Hugos fantasi kan syde og bruse, kan drøne som
et fjernt uveir, kan brage løs som et eventyrmægtigt kor af
tordener; mængden, det er en vælde uden krav paa begræns
ning, et chaos, fuldt af livsrørelser, et mylder, hvori mod
sætningerne snart smelter i et, snart knalder imod hverandre
akkurat slig som Hugos fantasi saa verden. Det kan han
skildre, medens den enkelte person hos ham i det høieste
bliver en god og en siet egenskab, koblet sammen, der
vanskelig kan forliges sammen i en enkelt karakters spænd
trøie. Og høvding det var han født til at være— begeistring
blev hos ham til fanfare, ideer til kampmanifester. I stoi
artede fortaler først og fremst fortalen til sin Cromwell,
forstod han at skue verdens historie saadan an, at den bøiede
sig efter hans vilje, og at det, han vilde have frem, blev dens
høieste spidse. Saadan gik han foran skaren, struttende
af selvfølelse, med pauker og trommer, og den gamle verden
faldt ham tilfode. 1 1841 maatte akademiet optage ham, i
1843 blev han pair af Frankrige. Men samme aar faldt hans
«Les Burgraves» stille og fredelig igjennem. Det var den
poetiske romantiks begravelse.
«Frankrige kjedede sig», og det er altid farligt, nåar
Frankrige kjeder sig. Det begyndte at blive uroligt i politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
