Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovelock Ellis: Det spanske folk - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Victrix causa diis placuit, sed victa Catoni,
Det spanske folk.
at medens de ikke skyr nødvendigt arbeide, er de meget utilbøie
lige til unødvendigt arbeide. Enhver af disse bemerkninger, bog
stavelig sande idag om det spanske folks liv og seder, blev
imidlertid gjort for 2000 aar siden af en berømt græsk reisende,
der skrev før den kristne tidsalder. Hvis Strabo vendte tilbage
til livet for at revidere sin Geografi, er der sandsynligvis ingen
del af den, som vilde trænge saa liden forandring som bogen om
Spanien. Her gjenkjender vi den moderne spanier lige til akcent
og manerer. Tyrekampen og kirken er bleven føiet til de spanske
institutioner, men de er blot blevet indpodet paa folkets ældre
seder.
Vi bliver klar over den spanske folkeaands enestaaende
seighed, hvis vi folger en enkelt egns historie. Vi kunde ikke
tåge et bedre eksempel end Cordova. Før den kristne tid var
den kultur, som Cordova er centrum for, saa gammel, at Strabo
fortæller os, at den antoges atbesidde love og digtninge ikke mindre
end seks tusen aar gamle. Indbyggerne i Guadalquivirs frugt
bare dalføre, altid berømt for sine oliven, blev i ethvert fald
allerede dengang betragtet som Spaniens fineste og belevneste folk,
og saadanne egenskaber er det sikreste bevis paa en gammel
kultur. Den første betydelige romerske koloni var i Cordova, og
fra den tid vi først bestemt kan følge dens historie, har den aldrig
ophørt at frembringe store mænd. Den første af disse ogsaa
den første store latinske forfatter af ikke-italiensk oprindelse
var den ældre Seneca, som menneske og forfatter repræsentant
for den blanding af alvor og humor, som lige meget udmerkede
den tidlige romer og spanieren som ogsaa, kan det tilføies, i
senere tider englænderen og lavlandsskotten. Cordovas traditioner
fortsættes af den yngre Seneca og af Lucan, som med megen
fremmed retorik udfolder det spanske temperaments selvgode og
gjennemglødede uafhængighed i sin fulde udvikling; den be
kjendte linje :
afspeiler en holdning, som altid har været karakterislisk spansk.
Kristendommens indførelse forstyrrede ikke paa nogen maade
Cordovas intellektuelle position, og i Athanasius’s og Constantins.
dage var den største af vestens geistlige ingen italiener, men
Hosius, biskop af Gordova. Muselmændene kom, men Cordova
blomstrede kun desto mere og var i det 4de aarhundrede den
mest eiviliserede og mest glimrende by i Europa. Almanzor, den
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
