Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovelock Ellis: Det spanske folk - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det spanske folk.
eapitan», en stor soldat, en stor diplomat, en stor gentleman; og
seiv han var ikke helt überørt af sin herre Ferdinands fremgangs
maade. Fra den tid var det ikke i livet, men i kunsten i roman, i
drama, i digt, i maleri og undertiden i religion at Spanien
kunde kræve nogen üblandet beundring. Cervantes, Calderon,
Lope de Vega og Velasquez fyldte værdig det 17de aarhundrede,
sammen med en gruppe store religiøse mystikere, fremfor alt
St. Teresa, den fornemste af Europas kvindelige helgener. Siden
de døde, har ikke Spanien givet verden et eneste vidnesbyrd om
fremragende originalt talent paa noget omraade.
Sit endelige stempel fik Spanien, da Ferdinands og Isabellas
virksomhed med at samle landet, oprette inkvisitionen og udrydde
den muhamedanske kultur i Granada kulminerede i Columbus’s
ekspedition. Muligens vilde resultatet være blevet forskjelliga
hvis den nye verden havde kunnet overlades i Columbus’s dygtige
hænder. Men den netop indviede tingenes tilstand, hvorved verden
betragtedes som tyranners, parasiters og munkes bytte, var i sin
første blomstring. Den nye verden blev plyndret for sin rigdom,
og dens befolkning blev givet munke og banditter i vold. Hjem
landet, der allerede før havde undergaaet en langsom affolknings
proces, mistede sine mænd og sin livskraft. Tre aarhund reder
senere var, som vi ved, Spaniens herredømme ligesaa tilintetgjort
i den nye verden som dets aandsstorhed i den gamle verden.
Skjønt det kan synes en underlig paastand, at den spanske
aandsstorhed udsluktes i det 17de aarhundrede, kan vi bare kræve
ret til at maale Spanien efter det mønster, det har sat sig seiv.
Fra Senecas og Martials dage til Gervantes og Velasquez, et tids
rum af 2000 aar, var Spaniens store mænd den civiliserede
verdens store mænd. Det har det aldrig siden været. Spanien
har frembragt ædle og beundringsværdige skikkelser, men de har
sjelden besiddet dybere originalitet eller impulsivt talent. Hvis
vi betragter Spaniens mest fremtrædende repræsentanter idag i
litteratur og kunst, Ander vi ingen, som vil staa prøven efter en
international maalestok. Castelar afspeilede noget af det gamle
Spaniens ædelhed og uafhængighed, men uden noget af dets
bund-oprindelige kraft; i litteraturen er den beundrede Nunez de
Arce kun en ærgjerrig og velmenende retoriker; dramaforfatteren
Echegaray tilegner sig udmerket fremmede metoder og ideer;
284
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
