Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Det tragiske i Abels liv - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
efter 1814-aars nationale reisning fulgte tilbageslaget. Disse
aars begeistrede tro «var afløstafen tung graaveirsstemning;
man var blevet bitter, overdreven mistænksom, ængstelig
bekymret for landets fremtid».
Saaledes var den historiske baggrund for Abels livs
udvikling. Alligevel kan man med største sikkerhed hævde,
at disse tunge forhold ikke har virket hindrende for hans
genis udfoldelse eller sinket det i veksten.
Det var vel ikke i noget rigt hjem, Abel voksede op.
Men faderen sad dog fra aaret efter Niels Henriks fødsel i
et ganske godt embede, var endnu en anseet, foretagsom
mand, stortingsrepræsentant etc. I det hele synes hjemmet,
saa længe indtil Abel forlod det som 13-aars gut, at have
været ganske lykkeligt, At den begavede far gav ham
undervisning saa længe, istedenfor tilfældige huslærere, var
vel nærm est en vinding.
Fra 1815 til 1821 gik saa Abel paa katedralskolen i
Kristiania, som efter vore forhold var rigt udstyret med
legatmidler, «en sikker nødhavn for mange fattige
embedsmandssønner» (Dr. Elling Holst). Stipendier og hel fri
plads stod ham aaben den hele tid. Fra han forlod hjemmet,
fra første stund af, stod altsaa offentlig hjælp rede for den
vordende videnskabsmand. Hvad der er af end mere betyd
ning for denne, netop i rette tid fik han til lærer i sit til
kommende fag en begavet mand, som ikke nøiedes med at
give ham den almindelige skolelærdom, men som, straks
hans evner viste sig, med største iver og personlig opofrelse
og med største dygtighed førte ham over til den høiere
matematik og med største skjønsomhed viste ham vei i de
første selvstændige studier ved skolens og senere ved uni
versitetets respektable matematiske bogsamlinger.
Det er saa langt fra, at der reistes hindringel* for udvik
lingen af Abels geni, eller at der manglede paa forstaaelse af
det: det blev tvertimod allerede i skolen af hans faglærer
Holmboe opfattet saa, at «han om han fik leve
vilde blive en af verdens største matematikere», og der blev
gjort alt, hvad man kunde, for at støtte hans studier. Og
Holmboe bragte hans ry videre. Allerede før han blev stu
dent, var man d. v. s. universitetslærere og muligens flere
«bestemt paa at bevirke sammenskud til ham til en uden
landsreise» (Pavels’ dagbog, juli 1821).
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
