Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Det tragiske i Abels liv - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
geniet som hos psykopatikeren, mere ustø end der, hvo.r
alt gaar efter de vante, banede veie. Seiv om man ligeoverfor
Abel med hans mægtige, klare, gjennemtrængende tænkning,
med hans «blide», elskværdige, yndede personlighed har
vanskelig for at finde, hvor det neurasteniske træder frem,
bringer dog selve slegtens udprægede merke ligesaavel
som enkelte bestemte data og en bestemt tradition os til
at søge sporene af en indre, aandelig modsætning, «en dag
og en natside» i hans natur, nåar vi vil forsøge at forståa
hans psykologi helt ud.
Det ikke fuldt og friskt harmoniske i hans natur traadte
frem allerede i hans ydre optræden. Hans biografer fortæller,
at han var usikker og genert i sit væsen, og at han led
under dette seiv. Det ujevne i hans indre viser sig paa den
anden side i, at han ogsaa kan optræde som den løsslupne,
glade selskabsbroder. Dåtidens studenterliv var vildt, og seiv
Elling Holst, som saa pietetsfuld nødig ser «svagheder» hos
sin helt, mener, at «vi har grund til at tro, at han tilegnede
sig de vaner og interesser, hans kameratsliv førte med sig».
Hos Finne-Grønn bruges udtrykkene «svingninger og ung
dommelige uregelmæssigheder i Abels liv». Bjerknes taler
om »et uregelmæssigt liv», som bidrog til at undergrave hans
helbred, og der kan neppe her være sigtet til det ujevne ar
beide. Traditionen bekræfter, at han «fulgte tappert troppen
med». Mod dette maa dog stilles bestemt berømmende
vidnesbyrd om hans «karakter og moralske forhold» fra pro
fessor Hansteen, som under de smaa gjennemsigtige forhold
dog maa forudsættes at kjende til det. Det er derfor neppe
nogen sikker grund til at tro, at nogen arv fra forældrene i
den form, som brødrene bukkede under for, har været det
afgjørende moment, som nedsatte Abels livslykke. Noget
kan det vel have virket med, kan man efter traditionen tænke.
Vel ogsaa indirekte ved et levesæt, som ikke blev helt øko
nomisk, saaledes at han ofte, trods den forholdsvis gode
offentlige støtte, maatte «sollicitere» hos sine venner med
den sterke moralske depression, gjæld medfører hos en vek
natur. «Jeg er saa skikkelig vant til elendighed ogjammer
lighed» det er ord, som man nu nødig vilde en Abel
skulde kunne have skrevet. Men förklaringen til det maa vel
ved siden af den tyngende familie søges i denne for
bindelse.
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
