Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Det tragiske i Abels liv - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Samtiden. 1902.
Det tragiske i Abels liv.
«hyppige og sterke anfald af mørk melankoli». «Undertiden
kunde han holde sig hele dage übevægelig og taus, nedstemt
og uvirksom. Naar man spurgte, hvad der feilede ham, om
han var syg, svarede han bare: Jeg er mørk.»
Dette var i Berlin, da han var «fuldstændig beroliget med
hensyn til sin fremtid», da han stod midt i sine opdagelser,
med klar bevidsthed om sin egen kraft, Triste familieforhold
kunde kun virke paa afstand, og dissonanser, der optraadte
af og til under hans langvarige forlovelse, hører man intet
om nu. At han «imellemstunder har en forfærdelig hjemve»,
er vel ogsaa nærmere et udslag af, end en aarsag til den
aandelige depression. Til andre tider var der løssluppen,
støiende munterhed til förargelse for gamle Hegel, som
boede i etagen over Abel.
Det synes uundgaaeligt andet end at se i disse beretnin
ger symptomerne paa en konstitutionel, nervøs svækkelse
allerede i 1826. Senere, fra Kristiania, tales der direkte om,
at han «var af og til sygelig og nervesvag», et «rystet nerve
system». Der har tydelig været noget patologisk i selve grund
laget for den aandelige bygning ogsaa hos denne store mand,
den klare, gjennemtrængende tænker, den milde, fordrings
løse, hjertevarme karakter. Arven har gjort sig gjældende.
Naar det gjælder det rent intellektuelle, kan vi lettere
tænke os, hvorledes det nervøse fysiske grundlag kan have
betinget ujevnhederne, gjort, at det høistemte geniale arbeide
paa et felt kan være forenet med manglende opfatning paa
andre og med de sterkeste omslag af arbeidsudygtighed.
Kommer man mere over paa gemyttet, til det moralske felt,
er man derimod straks færdig med sin absolute endelige
dom, skjønt det psykologisk lige utvilsomt hænger sammen
med det mangfoldig betingede nedarvede legemlige grundlag,
og manglende sammenhæng, ujevnheder ogsaa her maa sees
i dette lys. Det falder os vanskeligere at forståa hos Abel,
hvorledes den nøgterne, klare verdensopfatning, det varme
hjerte ligeoverfor fædreland og ligeoverfor sine nærstaaende
som særlig træder saa smukt frem i forholdet til fru
Hansteen som vandt ham saa opofrende venner, hans
lidet egoistiske, energiske selvopofrelse for sin videnskab, at
denne ædle karakter dog kan have havt ogsaa sine moralske
ujevnheder, med udslag i modsat retning. Og dog maa det
have været saadanne, som gjorde Abel «mørk», som giver
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
