Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Det tragiske i Abels liv - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tragiske i Abels liv.
nogenlunde overdækket med tiden under en rolig livsførelse,
en sikker, god stilling, et grundfæstet europæisk ry, et lykke
ligt egteskab, en modnere alder. Men til den neurasteniske
lidelse, som gjorde Abel til en i bunden ulykkelig mand,
seiv mens han udfoldede sin fulde videnskabelige skaberkraft,
til svagheden i selve hans nervøse konstitution kommer
saa den kroniske sygdom, som dræbte ham, tuberkulosen.
Naar Abel egentlig først rammedes alvorlig af sygdom men,
ved man ikke sikkert; i almindelighed har man antaget, at
det var temmelig sent. Der synes dog at være grund til at
tro noget andet. Man kan lægge betydning i Holmboes ud
tryk alt fra skoledagene: om han faar leve. Men man kom
mer ihvertfald bestemtere til at tænke paa tæring, paa øm
findtlige lunger ved hans stadige klager over kulden, men
særlig nåar han i 1826 siger, at han nødig vilde bo i Wien
for bestandig: «Det blæser hele dagen og det noget ganske
forfærdelig. Der er en støv, saa man neppe kan holde ud.
Derfor dør her ogsaa en uhyre mængde af lungebetændeise.»
Det klinger som en forudanelse om hans skjæbne tre aar efter.
Paa sit dødsleie siger han: «Der kan dere se, at det ikke er,
som man sagde i Paris, at jeg har tæring!» Dette tyder paa
et tydelig fremskredet stadium allerede i 1826. I Berlin laa
han en tid tilsengs i februar 1827, i Norge ligesaa i juli og
i september 1828. Lægeattesten fra 1829 taler om «hans
constitutions beskaffenhed», som giver begrundet frygt for
tæring. Det synes efter dette liden grund til at antage, at
det netop var som paastaaet en forkjølelse paa reisen
til Froland julen 1828, som foranledigede en akut sygdom,
eler bragte døden. Dette kan i det høieste have fremskyndet
udviklingen af en lidelse, han har baaret paa i lang tid.
Saa meget større maa da hans store verk synes os, nåar
vi ser det i belysning af, at det blev til under den hemmende
indflydelse ikke alene af en nedarvet svækkelse i konstitu
tionen, men ogsaa af en langvarig bakteriesygdom, som
tærede paa hans ustø livskræfter.
Til det tragiske, som ligger i selve Abels personlighed,
i modsætningen mellem hans høie geni og en ulykkelig arv
i temperament-grundlaget, kommer da den hurtige udvikling
af denne sygdom, netop da livet syntes at skulle aabne sig
lysest for ham. Hans tragedie virker saa meget sterkere,
fordi det først er paa selve dødssengen, han ser sit verdensry
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
