Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vidnebevisets vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lagmand Dahl.
gladelig skulde have aflagt ed derpaa naarsomhelst. Jeg har
«erindret» ganske tydelig, at jeg i nærheden af N. N. kirke
faldt udfor en «steil» berghammer ned i en stenrøis, hvorfra
jeg blev opsanket af barnepigen. Af hende med hjælp af
nogle tililende blev jeg saa bragt hjem. For 2 aar siden
besøgte jeg N. N. kirke og Hk da lyst til at se det sted, som
jeg «Windrede» saa godt fra hin ulykkesdag. Jeg fandt
hverken nogen berghammer eller nogen stenrøis i
nærheden. Ingen vidste heller at forklare, at der havde
været noget saadant. Der fandtes kun en übetydelig terræn
forhøining, ikke stort høiere end bordet her, og nogle gamle
folk fortalte mig, at et guttebarn her for mange aar siden
havde rullet ned og faaet det ene ben indimellem et par stene
nedenfor den lille bakke. Benet brak han, da han vel vold
somt søgte at løsgjøre sig. Da jeg spurgte, hvilken smaagut
dette var, viste det sig, at det var netop mit ulykkestilfælde,
de gamle folk havde omtalt. Det er klart nok, at den slemme
følge af det i sig seiv übetydelige fald har bragt mine om
givelser dengang til at mangedoble maalestokken for de ydre
forhold, hvorunder faldet fandt sted. Jeg er ligefrem bleven
suggest ion er et af barnepigen og andre, og hvad jeg har
bevaret som erindring, har saaledes i det væsentlige været en
ad denne vei frcmkaldt indbildning, der efterhvert tog større
og større omfang.» Den forstandige referents meddelelse
gjorde paa forfatteren et indtryk, som har holdt sig levende
under hele hans senere vurdering af vidneprov. Og det tør
være vel værd gjennem disse linjer at føre meddelelsen
videre.
«Naar det gaar saa med det grønne træ, hvordan gaar
det da med det tørre?» Kan man ikke fæste übetinget tillid
til de vidner, der efter gjængs normalmaal maa betegnes som
gode, hvorledes er man da stillet overfor vidner, der mangler
eller’ mistænkes for at mangle nogen af de egenskaber, der
danner en ueftergivelig betingelse for at kunne sætte vidnet
op i dette normalmaal? Igrunden ligger spørgsmaalet ud.en
for den opgave, vi her har stillet os; thi det er selvsagt, at
hvis det bringes paa det rene, at et saadant minus er for
haanden, maa man ikke absolut eller helt forkaste vidnets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
