Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vidnebevisets vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Samtiden. 1902.
Vidnebevisels vrangsider.
prov, men kun tillægge den del af samme indflydelse, der
kan antages überørt af skrøbeligheden. Imidlertid er man
her ofte ved en grænse eller et indstreif, der tør opfordre til
nogle spredte tillægsbetragtninger.
Alt kan saaledes være i orden med hensyn til selve
iagttagelsen. Men vidnet raader maaske kun over en ufuld
kommen evne til træffende gjengivelse. Et mindre ud
viklet vidne vil saaledes ret hyppig godkjende begreber, der
formes i spørgsmaalet, men som ogsaa kun i formen stemmer
med dets egne. Dette betegner jo ingen ufuldkommenhed
ved vidnet, forsaavidt afvigelsen har sin grund i forskjellig
sprogbrug; men frygtsomme og lidet selvstændige karakterer
er i stor udstrækning fristede til i spørgsmaalet at se en
ligefrem anvisning paa svaret, nåar de føler sin svaghed til
en selvstændig gjengivelse af, hvad de har opfattet. Overfor
saadanne vidner er det fremfor alt nødvendigt at vise al for
sigtighed ved spørgsmaalsstillingen.
Megen uleilighed voldes derved, at en hel del vidner er
ude af stand til at opfatte hypotetiske spørgsmaal.
Vidnet har forklaret, at det ikke saa eller hørte et eller andet.
Der spørges saa, hvad ofte er nødvendigt: «Men maatte
ikke vidnet have seet eller hørt dette, hvis det virkelig fore
faldt.» Med det svar: «Ja, men jeg saa det ikke,» eller «hørte
det ikke» maa man i en mangfoldighed af tilfælde lade sig
nøie. Det er ikke muligt at komme videre. Og vidnet har
ikke havt den fjerneste tanke paa at ville knibe ud.
Mangen feil i retsudslagene skyldes den omstændighed,
at man har godtaget vidners skildring af visse farver eller
deres gjengivelse af ord uden at være bleven opmerksom
paa, at vidnet led. af farveblindhed eller tunghørsel.
Et vidne, der har lidt under for ku el se eller staaet i et
afhængighedsforhold, der i større eller mindre grad beskjærer
dets evne til at danne sig selvstændige indtryk, vil sjelden
have det i sin magt helt at kunne frigjøre sig fra aaget, og
inden denne ramme vil dets tilskud til en sags bevisligheder
altid blive af saare tvilsomt værd.
Adskillig vanskelighed volder ofte paastanden om, at et
vidne under iagttagelsen har været ber us et, især hvor mod
stridende interesser søger at gjøre sig gjældende i modsatte
retninger. Af andre skildres tilstanden ofte med de mest
paafaldende afvigelser, hvilket ogsaa er ganske förklarligt,
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
