- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
326

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vidnebevisets vrangsider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lagmand Dahl.
da den hverken i grad, form eller man kan gjerne tilføie
art fremtræder ens hos ele forskjellige mennesker eller
endog hos et og samme menneske under forskjellige om
stændigheder. En kan se noksaa normal ud og dog være
betydelig omtaaget, saa at han i virkeligheden er et meget
upaalideligt vidne. En anden kan have nydt blot et glas vin,
men hvis fysiske virkning tydelig afpræger sig paa hans an
sigt, medens mandens evne baade til sansning og opfatning
kan have været ganske klar. Ja, seiv en notorisk be
ruselse betager ikke altid et vidne denne evne. Er en
saadan tilstand bevist, kan man dog, seiv om vidnet
paastaar at have klar erindring om det forefaldne, kun
med forsigtighed benytte dets prov, især hvis en ophid
selse, der staar i forbindelse med begivenheden eller ligger
nær indpaa denne, kommer til.
Seiv hos et forøvrigt normalt vidne vil en bevislig op
hidselse, vrede eller skræk være egnet til at forstyrre
paalideligheden af dets indtryk undertiden i den grad, at
dets prov taber al tilforladelighed. Særlig maa man være
agtsom paa dette, hvor begiven heden seiv har været egnet
til at fremkalde en saadan uregelmæssig sindstilstand hos
vidnet.
I det hele kræves megen varsomhed ved vurderingen af
prov fra vidner, der seiv paa en eller anden maade här
tåget del i tildragelsen. Under slige omstændigheder
tør det i regelen falde høist vanskeligt at bevare en fuld
stændig upartiskhed. Paa den anden side er ikke altid en
fuldstændig ligegyldighed overfor det forefaldne at be
tragte som en übetinget heldig omstændighed ved vidnets
iagttagelse. Ligegyldigheden tager stundom skikkelse af en
sløvhed, der släpper vidnets evne til at tilegne sig de rette
indtryk.
Et vidne kan have været baade upartisk og tilstrækkelig
vaagen under iagttagelsen, men betages inden retten af en
forknythed, der gjør det vanskeligt – stundom næsten
umuligt at faa frem, hvad vidnet egentlig ved. Man staar
her i fare for at støde paa en af to klipper. Det maa jo i
det længste forsøges at faa vidnets kundskab om sagen frem
i lyset. Men for sterke gjentagelser i mere eller mindre
skiftende former af slige forsøg virker hyppig mod hensigten,
idet de er egnede til yderligere at fortulle vidnet. For at
326

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free