Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vidnebevisets vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ræsonnementet.
Lagmand Dahl.
Interessante meddelelser om denne forunderlige sygdomsform
aabenbart en art sindssygdom har for ikke længe siden
staaet at læse i «Berliner klinische Wochenschrift».
De vidner, der er at betegne som menederske i
egentligste forstand, har vi ikke indladt os paa at behandle.
Vi har kun streifet en eller anden moralsk skrøbelighed, der
dog neppe vil kunne gjøre vedkommende vidne fortjent til
en saa frygtelig beskyldning som den, der ligger i sigtelsen
for bevidst mened. Den forbryder, der med fuld ret fortjener
menederens navn, vil helt ofte være nedsunken i en saadan
moralsk fordærvelse og have tilegnet sig en saadan moralsk
frækhed, at han koldt beregner sin optræden og formaar at
fremtræde for domstolen under det ydre skin af at være et
uforkasteligt vidne. Retternes kontrol overfor saadanne
vidner vil være ganske artsforskjellig fra den, der har ud
gjort det egentlige emne for nærværende afhandling.
Tilslut vil vi dog i denne forbindelse nævne en gruppe
af virkelige menedere, der dog ikke kan stilles helt i klasse
med de værste eksemplarer af typen. Enhver nogenlunde
erfaren jurist maa den merkelighed have faldt i øinene, at
der gives vidner, som maaler udstrækningen af sin
sandheds pl i gt, eftersom sagen eller det, hvorom der
spørges, synes dem at være af større eller mindre vigtighed.
Vidner, som i en sag angaaende mord eller røveri vilde have
gyset til båge for den mindste unøiagtighed i deres prov, gaar
gladelig hen og giver bevidst skjæve fremstillinger i sager
angaaende naskeri eller ulovlig handel. Og de aflægger ed paa
sine forklaringer uden at føle sin samvittighed synderlig be
tynget. «Det er vel ikke saa nøie med sligt smaatteri,» er
Denne opfatning af sandhedspligten som relativ er mere
udbredt og indgroet, end man skulde tro. Dommerne kan
under sine edsforberedelser ikke noksom skarpt indprente
vidnerne, at sandhedspligten er übetinget, at den ikke taaler
nogen afkortning eller prutning, hvor übetydelig vidnet end
maatte finde gjenstanden for den forklaring, .der afæskes
ham. Men desværre vil der vel endnu flyde meget vand i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
