Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Caleta Buena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Katarina Beer.
Paa de udvalgte lægtere. Der er nemlig enkelte, som det
aldrig falder dem ind at slaa sig ned paa, skjønt de ligger der
tomme og vugger imellem de andre. Sælen og pelikanen er
det, som giver disse havne i det tørre strøg sit præg og sit liv.
Merkelig nok har autoriteterne taget den humane forholds
regel at frede dem, da der før var en umenneskelig nedslagt
ning af dem inde paa selve havnen. Følgen er, at der nu
er næsten ufremkommeligt for dem. Især er havnen i Anto
fagasta saa fuld af sæl, at nåar en ror iland i en almindelig
skibsbaad, kan en hvert øieblik vente, at de skal velte baa
den. Det pleier de imidlertid aldrig at gjøre, siges der. Men
nogle velvillige dunk under bunden faar vi, ret som det er.
Og de er saa tamme, at de stikker sine mandfolkefjæs med
de hængende mustascher op lige ved rælingen jeg tror
ogsaa, at de, som de fleste mænd, er umaadelig nysgjerrige
og saa gjør de en kolbøtte eller blæser paa en, saa en blir
ganske vaad. Og pelikanerne slåar ned efter sardiner, saa
spruten staar os om ørene. Jeg lærte snart aldrig at vove
mig iland her, uden waterproof paa. Der er ogsaa lidet, som
skal friste en til landgang paa disse steder. Iquique er jo
en ganske pen og ren by; forholdsvis da. Her kommer lei
lighedsvis et maadeligt operaselskab. Byen har ogsaa et
ganske pent teater, hvor der som regel spilles om vinteren;
men ellers gaar der lidet for sig af interesse. Merkværdigt
nok har de ikke engang tyrefegtninger, som de spanske hjer
ter ellers saa nødig undværer. I Valparaiso og Santiago
har man altid disse forestillinger. Man skulde ellers tro, at
Chile bød paa nok af dyrplageri bare ved de forestillinger
oksedriverne i gaderne giver. Djævelske fremtoninger. Der
sidder de med sine lange stokke med pigger i og driver
dem ind i kjødet paa de arme dyr, som haler og drar paa
de umenneskelig tunge læs, som synker dybt i den løse
sand. «Frem, god lugt! Hal i, løitnant! Op med dig, en
gelske matros!» er de eiendommelige tilraab, som suser ned
over dem uafbrudt sammen med slagene og piggen. I min
meget grønne barndom havde jeg en tid den lidet tiltalende
variation af min aftenbøn : Gud bevare alle mennesker und
tagen Marie N. Hun havde naturligvis fornærmet mig paa
det dødeligste. Efter at have været i Chile en tid kunde en
fristes til at variere den noget vovede bøn derhen: Gud be
vare alle mennesker undtagen oksedriverne her i Chile; men
342
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
