Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Caleta Buena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Caleta Buena.
at faa det netop nu, mens min dyrebare person er halvveis
mellem afgrunden og toppen ? Jeg har aldrig havt følelsen
af at være saa vanvittig letsindig som da det bar opover der.
Og saa denne flade, aldeles aabne grusvogn, bare som et
gulv med nogen skrøbelige træbænke paa, som kanske holdt,
kanske ikke. Banen er bare beregnet paa varetrafik, fører
al last til og fra Caleta Buena. Bare tre gange om ugen
sender de disse passagervogne opover. Jeg følte mig en hel
del sikrere, den dag vi kom tilbage. Da stod vi bagpaa en
lastvogn, som var fyldt med salpetersække. der delvis skjulte
for os udsigten til afgrunden under os.
Da vi var lykkelig og vel oppe paa toppen, var den
første fornemmelse nydelsen af den rene luft, som strøg
en om kindet. Det var som at være paa høifjeldet. Og
fjeldene indover havde de forunderligste former. Det var
som et hav med lange dønninger var kommet rullende.
indover og var pludselig stivn et. Herfrå førte en tertiær
bane os videre indover til pampaen, som endnu ligger
1000 fod høiere, altsaa 8000 f. o. h., mellem KystcordiHeras
og Andesbjergene. Der var jo ikke tegn til plante- eller
dyreliv at se; det var som at reise gjennem et dødens
rige. Men over fjeldene, som vi snoede os frem imel
lem, laa de vidunderligste farvetoner, saa det var afveksling
nok bare at se paa dem. Et enkelt parti kunde ligge i en
underlig grønlig belysning; saa kunde vi ved en dreining af
linjen komme forbi et tjeld, som laa i den fineste lilla tone,
saa gik det over i rødt, i blaat – alle nuancer. Man siger, det
er den masse forskjellige metaller og forskjellige bestanddele,
fjeldene her indeholder, som giver denne afveksling i larver.
Da vi var igjennem Corclil leras, aabnede en uendelig, hvid
ørken sig for vore blikke. Det var pampaen i aftensolbelysning.
Snart var vi ved vor station, og her fandt vi vor elskværdige
vert ventende os med heste og vogn. Og saa begyndte en
kjøretur! Til en begyndelse troede jeg jo, at baade hr. N. og
bestene løb lybsk, og at dette gjaldt liv eller død. Nogen vei
var der jo ikke tale om, og hestene tik lov at gjøre de kaa
deste afstikkere og omveie, nåar det ikke netop gik i stik
modsat retning af Officina Josefina, som vi saa langt borte
som en liden gråa prik i den hvide ørken. Sammenføgne
sandhauge eller huler i sanden var der ikke tale om at ænse,
og jeg holdt mig fast baade med orme og ben. Hr. N. gav
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
