Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Kunstens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Bøgli.
historiens største mænd har altid været gjennemtrængte af
den overbevisning, at alt som sker maa være kausalt betinget
og følgelig ogsaa geniet i sin gjøren og laden underkastet
høiere love. Dette udelukker ikke, at man af opportunistiske
grunde eller som et etisk postulat kan statuere menneskets
selvansvarlighed eller i det mindste illusionen om den
menneskelige viljefrihed. Forfatteren gjør derfor i denne
forbindelse opmerksom paa, at nåar han taler om frihed,
om kunstnydelsens frivillighed, forstaar han ikke dette i
streng filosofisk forstand, men altid kun i betydning af fri
heclens illusion.
Naturvidenskaben lærer os, at, om ikke alle, saa dog
næsten alle legemlige eiendommeligheder er nyttige for vor
levemaade, og at de har udviklet sig saaledes og ikke ander
ledes, fordi de netop saaledes var mest nyttige i kampen for
tilværelsen. Vi maa forudsætte det samme med hensyn til
de aandelige egenskaber. Den øverste lov for al menneskelig
gjøren, tænken, følen og villen er slegtens vel, det vil sige
menneskeslegtens opholdelse og om muligt dens legemlige
og aandelige høiere udvikling. Seiv om man stiller sig tvil
som ligeoverfor rigtigheden heraf, er dog slegtens høiere ud
vikling et etisk postulat, uden hvilket det produktive arbeide
var fufdstændig utænkeligt. Der gives heller ikke nogen viden
skab om mennesket, som ikke har stillet det som forud
sætning, og heller ikke nogen videnskabelig etik, som ikke
opsporede sine love i hensyn til dette maal, og endelig heller
ikke en videnskabelig æstetik, som ikke stillede kunsten i
dette ideals tjeneste.
Men rigtig forstaaet falder slegtens vel sammen med
individets vel, en modsætning mellem altruistisk og ego
istisk etik, mellem altruistisk og egoistisk æstetik gives efter
forfattarens mening ikke. Der hvor begge tilsyneladende
modsiger hinanden, lader sig ved en nøiere indtrængen i
problemet altid paavise den fuldstændige overensstemmelse
mellem enkeltvellet og fællesvellet.
Ogsaa kunsten tjener slegtens vel, er netop blevet saa
ledes og ikke anderledes, fordi den netop saaledes og ikke an
derledes har været nyttig for slegten. Opdagelsen af dens
væsen indelslutter altsaa samtidig i sig den lov, under hvil
ken den staar. Den vilde netop ikke have udviklet sig saa
ledes, dersom den ikke netop saaledes havde understøttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
