Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Kunstens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Bøgh.
lige kategorier, saa gjælder det naturligvis ikke for andre
tider, i hvilke andre kulturbetingelser hersker. Og nåar der
i en bestemt tid under bestemte forhold maa udvikle sig
bestemte former, saa gjælder disse former naturligvis kun
for denne tid og ikke for alle andre.
Naar man i kunsten vil tale om love, kan man selv
følgelig kun mene saadanne regler, som har havt gyldighed
til alle tider og hos alle folk, det vil sige den almene æste
tiske trang hos alle mennesker, med ét ord som stemmer
overens med det æstetiske slegtsinstinkt. Men menneskenes
æstetiske trang er noget psykisk, og følgelig kan der ved
bestemmelsen af de kunstneriske love kun blive tale om
maaden, hvorpaa indholdet og formen optages og bearbeides.
Æstetiken dreier sig derfor nu overveiende om opdagelsen
af den psykiske proces, som vi kalder kunstanskuelse. Man
kan nu opfatte denne som «Einfiihlung», eller «association»,
som «resonans» eller «indre efterlignelse», som «æstetisk
skin» eller «symbol», som «kunstnerisk illusion» eller «be
vidst selvbedrag», altid dreier det sig om noget rent psykisk,
noget subjektivt, om en bevidsthedsproces, der maa klar
lægges, dersom man vil naa til erkjendelse af kunstens love.
Denne bevidsthedsproces, der fremkaldes umiddelbart ved
iagttagelse af kunstverket, er efter den almindelige opfatning
den form, i hvilken kunstnydelsen fuldbyrdes. Og kunst
verkets objektive egenskaber, som drager menneskene til det,
er det, som man betegner som det kunstskjønne.
Det er kun paafaldende, at den herskende æstetik, skjønt
den ligeoverfor form- og indholdsæstetiken altid meget rigtig
betoner den psykiske side, dog hidindtil egentlig aldrig er
kommet til konsekvent at gjennemføre disse tanker og at
grunde det skjønne, idet den helt løste det fra indholdet og
formen, ene og alene paa denne psykiske proces. Illusions
teorien er den første æstetiske teori, som drager denne kon
sekvens, som videre tænker konsekvent den psykologiske
analyses frugtbare tanker og derved kommer til det resultat;
at netop denne psykologiske proces seiv er at opfatte
som umiddelbar aarsag til den æstetiske lystfølelse.
For at naa hertil maa selvfølgelig klarlægges, at denne
psykiske proces er den samme hos alle mennesker. Dette
kan i første øieblik synes umuligt, nåar man ser hen til
smagens forskjellighed og de mange i tidens løb opdukkende
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
