Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bolette C. Pavels Larsen: Jens Tvedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget.
Jens Tvedt.
«Da tore verta ein fin dag i morgo og,» sa Tore. —»
Er ikke dette poesi, saa ved ikke jeg, hvad poesi er for
Med «Hamna-Tjonet», Tvedts næste bog, voksede hans
ry som forfatter sterkt. I denne bog fortæller han om en
jente, som «kommer i ulykke», en af de hændelser, som ofte
har förekommet paa bondebygden. Skildringen af jentens
fattige hjem er især udmerket. I den fattigstuen har alle,
som har levet paa landet, keget ind; vi kjender røglugten,
ser grautegryden, kjærringen og ungerne, vi ser dem, nåar
de hører han far, idet baaden skraber i støen, og han kom
mer hjem med en liden fisketap, som han har draget borte
ved neset. Et billede af uforglemmelig sandhed og natur
troskab er fortællingen om den dag, da jentens barn er til
daaben, og kjærringen, mor Aasa, gaar hjemme og steller
istand maaltidet, som fadderne skal have, nåar de kommer
fra kirken. Hun ser paa bordet, om alting nu er slig, som
det skal være; og mens hun gaar der og er bange for, at
soddet i gryden skal blive koldt, flytter hun paa et og andet.
Pludselig faar hun øie paa skjænkeglasset borte i vinduet.
Jamen har hun glemt at se efter, om det er rent. Nei, hun
maa skylle det; hun tørker det først med «tvaagen», men
faar det ikke blankt, før hun trækker ud af stakkesplitten en
skjortesnip og gnider det med. I at gjengive slige ufor
lignelig træffende smaating er Jens Tvedt en mester.
Saa kom «Tengill Hovda», den af Tvedts bøger, der
er mest spændende komponeret. Helten er en vulkansk na
tur, og handlingen er saaledes tilrettelagt, at læseren hvert
øieblik venter paa et udbrud, en af disse katastrofer, der
afstedkommer ødelæggelse, og som i en roman pleier at være
saltet, det som «maa til». Men da bryder forfatteren med
traditionen, meget selvstændigt stikker han af fra en al
mindelig eller hævdvunden fortællemaades opgangne veie»
Hans pen tager varsomt, næsten blødt, ifærd med at vende
det onde til det gode. I «Tengill Hovda» kommer det første
gang frem dette, som siden bliver karakteristisk for den
mandlige hovedfigur i Tvedts bedste bøger: Det barnligt
elskværdige drag; godheden og styrken er fra nu af forenet.
Tengill Hovda er en bondegut, som ikke alene vil lære
noget og gjør alt for at faa udviklet sine evner, men han
bliver saa fornuftig, at han ikke vil være «fin», fordi om han
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
