- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
373

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bolette C. Pavels Larsen: Jens Tvedt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jens Tvedt.
man kan se, at alle, som inde er, føler sig utvungne og
hjemme. Han kritiserer ikke, han «nvcler» dem og hygger
sig hos dem.
Hvor ofte har vi ikke nu hørt, at den norske bondes
«kultur» ikke duger, at lians sprog ikke kan brages til at
danne noget «fint» af. Baade sproget og personerne bliver
under Tvedts pen saa gode emner, at det fuldførte verk har
den klarhed, den overlegne fred og harmoni, som udgjør det
klassiske kunstverks skjønhed. De træk af vakker hjælpsom
hed, af smilende forsagelse, som Tvedt viser os f. eks. i bil
ledet af pladsmandskonen Madli og i «Godmenne», det er
virkelig kultur, som er skudt frem af en indre, moralsk vekst,
der har tvunget sine rødder seigt frem gjennem sind efter
sind hos et gammelt folk. Og denne kultur indenfra har
mere at sige end de tegn paa ydre kultur, som man nu
holder frem for bonden og vifter med ligesom en rød klud
man vil tærge en stud med. Forresten - at sige om den
norske bonde, at han mangler de ydre former for kultur, er
heller ikke altid ret og retfærdighed. Det er snarere ganske
überettiget. Jeg har hos bønder fundet en hængen i formerne
og fremfor alt en takt, som champagnedrikkende grosserer
sønner absolut kunde have godt af at tilegne sig.
Hvad der i Tvedts bøger gaar som den glinsende traad
gjennem fortællingernes stof, det er den kjærlighed, bonden
har til sin arvede jord, denne jord, som han graver i og
rydder og velter, til ryggen bliver kroket og ansigtet faret,
Idet vi af disse skildringer faar det indtryk, at for bonden
er jorden mdbegrebet af al herlighed, tilværelsen rummer,
udbryder vi uvilkaarlig: Gid det var saa vel! Vi synes, at
Tvedts bøger bør kunne mane det norske folk til at dyrke
al den übrugte jord, vort kjære fædreland gjemmer paa, vi
synes, folk maa kunne forståa, at ingen tilfredsstillelse kan
være større end den velsignelse, der maa følge med et sligt
arbeide som at forvandle en myr til en bølgende kornager.
At være tilfreds i sit arbeide og tilfreds med sine kaar, det
er den sunde og vakre lære, vi kan finde i Jens Tvedts bøger.
Men vel at merke Tvedt præk er ikke denne lære;
han skildrer kun. - Af Tvedts bøger kan bondegutten ogsaa
linde ud, at han ikke skal reise til byen for at springe om
-25 Samtiden. 1902.
373

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free