Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samuel Mc. Comb: Maa vi have dogmer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maa vi have dogmer?
til eksempel forsoningsdogmet. Försoningen kan betragtes fra to
sider i forhold til sit udspring, d. v. s. frelserens gjerning som
den virksomme aarsag og betingelse for försoningen, og i forhold
til sit resultat, d. v. s. dens virkning i og for de frelste.
Nu er det dette sidste forhold, som behandles, udvikles og ind
skjærpes af Paulus. Den mysteriøse akt seiv; den virkende aar
sag er transcendent. Factum est; og udover den viden som lig
ger i forkyndelsen af det faktiske, kan det blot karakteriseres
ved sine følger.
Hver akt i det store drama, hvor Gud aabenbarer sig o»
udvirker menneskehedens gjenoptagelse i sønnekaaret og det
evige liv, har en uudforskelig side det springende punkt fra
Guds tankers rige til de historiske kjendsgjerningers verden. Der
for er efter selve sin natur dogmerne ufuldkomne, fragmentariske
og forholdsmæssige.
Seiv de anskuelser om sandheden, som gribes i direkte reli
giøs intuition, bliver fordunklede, fordreiede, tager farve af en
given tids følelser og tænkemaade, af dens eiendommelige moral
ske bevidsthed. Deraf kommer det, at de former, som den gud
dommelige sandhed er bleven iklædt de jordiske kar som inde
holder den himmelske skat, med Paulus’ ord maa brydes for
hver ny tid, foråt nye kan blive dannet, som er mere værdige til
det uforgjængelige indhold.
Det tredje element, som dogmerne synes at indeholde, er
autoriteten. Og her har vi stridens egentlige kjerne. Det er en
udbredt mening, at dogmet skiller sig fra alle sandheder deri, at
det ikke appellerer til fornuften (i sin strengt filosofiske betydning),
men kræver autoritet uden videre. Og vi maa tilstaa, at teologer
ofte har talt, som om dogmet havde ret til at herske baade over
fornuft og samvittighed de romerske katoliker appellerer til
kirken; de høikirkelige til bibelen, slig som den fortolkes gjen
nem en kirkefædrenes overensstemmelse, som historien intet kjen
der til ; de evangeliske til de hellige skrifters egne ord. Det synes
at være et paradoks, men i grunden er alle disse ståndpunkter
skeptiske paa den ene side overfor den guddommelige sand
heds indre suverænitet og overbevisende magt, paa den anden
side overfor menneskets moralske intelligens. Teologien maa
appellere til fornuften, ikke taget i den snævre betydning af dia
lektisk analyse, men brugt som udtryk for summen af menneskets
aandelige kræfter for det er som Butler siger: fornuften er i
sandhed den eneste evne, vi eier, til at dømme om hvadsomhelst,
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
