Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samuel Mc. Comb: Maa vi have dogmer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maa vi have dogmer? ooy
afhængigtafaandeligevilkaar. Saaledes har ikke blot materalismen
faaet dødsstødet, men den tilsyneladende uovervindelige dualisme
kløften mellem materie og aand - er udjevnet; aanden er gaaet
seierng ud af kampen og har vist sig som den eneste og høieste
realitet» (D’Arcy: «Idealisme og teologi»). - Endelig har evolutions
teorien som først hlev anseet som religionens fiende haade af
agnostikerne og de troende, vist sig at være religionens forbunds
felle. En eller anden har sagt: «Istedetfor at fordunkle vore
tanker om den guddommelige almagt forsterker tverlom evolutions
teorien tusindfold vor ærefrygt for det væsen, som kunde begave
en formløs celle protoplasma med saadanne uendelige muligheder.»
Ja, vi kan endog sige, at evolutionsprincipets anvendelse i teolo
gien har frembragt de rigesle resultaten. Den moderne teologi
er ikke blot en undersøgelse og sammenstilling af tekster, den
har fremfor alt at gjøre med dogmer som levende planter, der
har sin rod i forløbne aarhundreders primitive og formløse tanker
og som under indflydelse af hele verdens intellektuelle liv udfolder
sigaltid rigere og fyldigere, til de viser blomst og frugt i den
nutidige kirkes høiere religiøse opfatning.
Den historiske kritik, som har hjulpet saameget til at rense
teologien for tilfældige udvekster, har ogsaa bidraget overmaade
meget til dens indhold og styrke. Man sagde før, at vort kjend
skab til Jesus af Nazaret var meget tvilsomt, at det var umuligt
at bringe paa det rene, hvad han egentlig havde sagt og gjort og
at meget som tillægges ham, blot var opdigtet af de forskjellige
ældste menigheder. Om han nogensinde har bedet «Fadervor»
eller holdt bjergprækenen, blev erklæret for meget tvilsomt Det
er en opmuntrende tanke, at denne agnostiske fortvilelse overfor
historiens vidnesbyrd nu ikke længere er mulig efter undersø
gelser af mænd som Wendt, Weiss, Weizsäcker og Hamack blandt
tyske og Horl, Westcott, Sanday og Bruce blandt engelske teologer
Efter Harnacks vidnesbyrd har den intenseste kritik ikke formaaet
at fjerne saadanne kjendsgjerninger som: at Jesus hævdede at være
Messias, den forudforkyndte frelser af Guds folk; at evangelisten
Johannes’s logos-lære ikke kan føres tilbage til Philo; at det
vidunderlige (om ikke det strengt mirakuløse) ikke kan stryges
ud af de hellige fortællinger uden helt at ødelægge dem. Naar disse
kjendsgjerninger først er slaaet fast, leder de til saadanne resulta
tet at vi maa forståa, at teologien ikke er en mere eller mindre
behændig manøvrering med abstrakte ideer, men en levende for
tolkning af historiens virkelighed. De giver os et fast støttepunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
