Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Nilssen: Guder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sven Nilssen.
Og fornøielsen ved at besidde disse smaating forbandt
sig med glæden over den vaarlige vinterdag. Som en liden
halvgud følte jeg mig, der jeg sad ved vinduet i min himmel
høie hybel, som kunde det falde mig ind at strække min
arm ud over byen og varsomt løfte paa taglaagene, der dæk
kede over de tusen hjem. Hvad kunde der vel ikke være
for smaa eventyr at se her og der i kotogkamre? Og hvor
vilde det ikke være fristende at lægge sin finger paa et eller
andet pigehjerte, i hvilket juleglæden netop havde begyndt
at hamre?
Men intet var mig fjernere end at vende vinduet ryggen
og give mig ikast med referatet af forhørene i den rømte
bedrager Jubinal Sahlqvists sag, som efter retsferierne skulde
versere ved lagmandsretten. Eller at koge op igjen et pas
sende udvalg af vore beskyldninger mod det saakaldte for
enede høire. Jeg havde tiden for mig. To hellige juledage
vilde gaa tilende, før næste nummer af avisen skulde gro op
af sættekasserne.
Og dog var det et blik paa mine optegnelser og manu
skripter, der pludselig lagde ligesom en skygge over alt, hvad
jeg havde for øie. Sandelig, det var allerede kommet saa
langt med mig, at jeg ikke uden haan og bitterhed kunde
mindes den urofyldte dæmringstid, da det jublede indeni
mig: De gamle guder er døde!
Ak, hvad har vel ikke nogen hver af os at fortælle om
det første vaarbrud i ens sind. Man mener jo, det gjælder
bare at springe op og svinge sin hat, idet man raaber, hvad
man kalder sit nye budskab ud over verden. Og rungende
ja vil svare fra alle, som ens ord finder vaagne. Og flag
vil gaa i top. Men de, som sovende overraskes af larmen,
vil tumle op og løbe i ørske til kirkerne for at kalde den
dømte tids vogtere sammen med klokkeklemt.
Naada, hvilken storartet brandalarm drømmer man ikke
om ! Ildsluer, der midt i et hav af røg folder sig ud som
røde knitrende silkefaner og med festlige smæld blafrer op
mod stjernerne. Et fyrverkeri af gnister. Et dommedagsskjær
paa himlen viden om. Ja! Og saa pumpestokkens angst
fulde kaglen. Og slangernes forbitrede hvislen.
Nei, nei! Jeg skal ikke gaa videre. Vi kjender det saa
godt altsammen. Hvor mange stirrer ikke siden uforstaaende
og med store forundrede øine efter de gamle drømme. Men
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
