Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Nilssen: Guder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sven Nilssen.
knirkende glide op. Og med en fornemmelse, som krympede
hovedhuden sig sammen - under en stikkende rislen langs
rygraden - saa jeg en snehvid skikkelse komme md over
gulvet og langsomt bevæge sig i retning af vinduet
Flere sekunder, hvori min hud blev ru af rædsel, forløb,
inden jeg sansede, at det var Esther, som gik der paa bare
ben i det fodside natlinned. Det var hendes blege, fine pro
fil jeg saa i maaneskinnet, hendes ædelt formede hoved og
rige udslagne håar. Men bevægelsen, holdningen, de luk
kede øine og de halvt framstrakte hænder var ikke Esthers,
men søvngjængerskens.
Jeg begyndte at sitre. Og jeg bed mig fortvilet i de
hænder jeg vilde strække ud mod hende, der hun stod og
famled ’og følte i vinduskarmen. Jeg strøg mig over min
klamme pande. Og jeg knugede brodérgarnet mellem mine
visne fingre. ,
Hun fandt ikke, hvad hun søgte. Hun stod en stund,
som tænkte hun sig om, mens jeg forgjæves prøvede at
dæmpe mit hurtige, hvæsende aandedrag. Endnu strøg den
ene haand nogle gange mat henover vinduskarmen. Hendes
læber aabnede sig som paa et forundret barn. Saa vendte
hun sig og gik nølende ud igjen.
let sæt var jeg paa gulvet. Og jeg stod derborte ved
døren og lyttede med aaben mund og skjælvende lemmer
efter de bløde slag af hendes fødder ude paa gangen. Saa
hørte jeg en dør lukkes. Og jeg saa mig forundret omkring.
Jeg erindrer ikke længer, hvorledesjeg kom i seng igjen,
eller hvorledes denne nat egentlig forløb. Det var den syges,
det var feberpatientens hede, urolige nat: lange, pinlige vaage
timer i hvilke man sved og stønnende kaster sig hid og did,
nu og da en kort hvileløs dvale, hvorunder hjernen ruller
som et urverk, der løber løbsk.
Jeg laa og mumlede meningsløse ting. En enkelt sæt
ning fra min barnelærdom havde besat mig. Jeg .gjentog og
gientog den, idet jeg fortvilet søgte at erindre, i hvilken for
bindelse den förekom i den bog, hvori jeg engang eller, ret
tare vel, mange gange havde læst den: ",.,.,’,
«Fordi du ikke kjendte din besøgelsestid. Fordi du ikke
kjendte din besøgelsestid.»
Ak, der er for os alle tider, da ideerne søger os, og da
livet sender os bud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
