Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands» - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
gfø mo/.» _ Men Flanderns rigeste blomstring indtræffer
dog først i 15de aarhundrede, da de burgundiske hertuger
holdt hof i Brygge 1384 havde nemlig Filip den dristige af
Burgund ved egteskab med sidste ætling af det flanderske
grevehus arvet Flandern, og hermed begynder Brygges sidste,
mest glimrende stormagtstid, da den borgerlige, solide, lidt
kræmmeragtige rigdom under forbindelse med det burgun
diske hoflivs ridderlige, friere og mindre rent materielle
atmosfære udvikler en kultur, der ved siden af den samtidige
italienske betegner dåtidens høidepunkt. Den borgerlige
industri og kunst nød selvfølgelig i høi grad godt af de rige
bestillinger og opgaver,som de fyrstelige mæcener bød, beskri
velserne af de burgundiske hertugers skatkammere og borge
viser, i hvilken grad de beskjæftigede malere, guldsmede, teppe
vævere, kniplingsfabrikanter o. s. v., og hvilke sjeldne kunst
industrielle arbeider de befordrede. Og v. Eyckerne og deres
efterfølgere fik ligesom billedhuggeren Claux Schliiter og hans
elever baade stillinger (som «varlet de chambre») og bestil
linger ved hoffet. Baade det flamske maleri og den flamske
billedhuggerkunst saaledes som den udfolder sig paa her
tugernes gravmæler eller paa Mosesbrønden i Dijon viser
ogsaa, hvordan den udpræget borgerlige bund paa en frugtbar
maade var bleven frigjort og forædlet gjennem berøring med
en høiere, friere livssfære. - Dette liv er livlig skildret af
fremragende samtidige flamske historikere som Froissart og
Commines, der som skribenter ogsaa staar paa bred borgerlig
grundvold, men har faaet et høiere, friere drag og hævet sig
udover den for dåtiden almindelige snævre historiske form,
bykrøniken, derved, at forfatterne seiv og deres emner rører
sig i videre internationale forhold og i fyrstelige og diplo
matiske kredse. Vi læser om hertughoffets og de rige bor
geres straalende optog og fester, den bugnende, grænseløse
luksus i klædedragt, smykker, gjestebudenes anretning, bord
stel, møbler o. s. v. De festligheder, byerne foranstaltede ved
hertugernes indtog i Brussel og Brygge, var noget paa den
tid ganske useet og uhørt. Commines, der var den franske
konges gesandt, skriver, at han ikke hos nogen fyrste har
seet mage til de flamske byers rigdom i huse og møbler, i
fester og vellevnet. I vore dage har Baran te i sin Historie
des ducs de Bourgogne givet en enestaaende fyldig og malende
skildring af Burgunderhoffets liv og politik med en yppig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
