Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes meninger bliver til.
hele verden og opførte sig i denne tid ganske dadelløst. I de
seks følgende maaneder, da tungsindet afløstes af lystighedsma
nien, var han den frækkeste og letsindigste lømmel, man kan
tænke sig, og hengav sig til de værste kjønslige udsvævelser.
Han var mediciner.
I maniperioden bestod han sin afgangseksamen, fordi han
vidste at bøde paa sin manglende viden ved dristige og næsvise
svar. Da en ærværdig gammel anatom foreholdt ham urigtig
heden af et svar, svarede han ham frækt: «Hr. professor, De
staar paa et fuldstændig forældet standpunkt » Og saa videre.
Samtidig var han optimistisk, lystig og glædede sig over livet.
Sin melankolitid erklærede han for en dumhedsperiode; nu først
var han frisk. I sin tungsindighedstid erklærede han derimod
manitilstanden for forvorpenhed, der neppe lod sig undskylde
ved sindsforvirring.
Eksperimentelt kan man paa følelsernes vei frembringe
en mening hos et menneske, derved at man med hensigt ærgrer
eller smigrer ham. Lad os antage, at et neutralt menneske
A. hører paa en samtale, hvori en hr. B. erklærer, at schwei
zerne er dumme bønder, deres frihed er humbug, de er overho
vedet bare et kræmmerfolk, medens hr. C. optræder som hans
modstander, hæver schweizerfriheden til skyerne og kalder
schweizerne verdens idealeste folk. A. vakler og ved ikke, hvis
argumenter’ han skal tro paa. Vil De nu vinde A. for schwei
zerne, saa er det tilstrækkeligt, hvis det lykkes Dem at ophidse
ham mod B. og indtage ham for C. ; hans affektbølge vil da be
stemme hans mening om spørgsmaalet.
Det vilde imidlertid være en ensidig vildfarelse at ville grunde
alle meninger paa følelser og gemytsaffekter. Hvor mægtig end
deres indflydelse er, saa er der dog ogsaa andre indflydelser, som
gjør sig gjældende. Kroniske affekter forandrer og influerer vist
nok varig vore meninger. Men akute affekter formørker ofte
vor clom kun for øieblikke; vistnok kan ogsaa de have blivende
virkninger, dersom ingen korrektur indtræffer. Men affektbolgen
er ikke tilstede ved alle leiligheder; og der, hvor følelser ikke
spiller med, kan de jo heller ikke have nogen eller ialfald ingen
direkte indflydelse paa vore meninger. Vistnok er det vanskehgt
ganske at udskille dem, og vor al menste m ning paavirker og
saa indirekte vor tænkning gjennem alle mulige smaating.
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
