Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes meninger bliver til.
Fra uraben har vi arvet efterlignelsesdrift. En stor del af
vore meninger er intet andet end følgen af efterligning og ind
pugning. Vi har dem, fordi andre har dem, eller fordi man har
banket dem ind i os. Vistnok kommer ogsaa her følelsen til og
driver sit spil ved vort valg. Blandt de indprentede eller paa
anden maade iagttagne meninger hos andre vælger vi med for
kjærlighed dem, som vi finder hos folk, der er os sympatiske, og
bekjæmper usympatiske menneskers meninger. Ikke logiken
i de argumenter, som taler for eller imod, bestemmer sterkest
vor tro, men sympati eller antipati. Disse følelser spiller imid
lertid i mange tilfælde ingen eller kun en uvæsentlig rolle, og
hvis vi i saa og saa mange aar har troet paa noget, f. eks. at
det er upassende, nåar børn siger «du» til sine forældre, uden
nogensinde for alvor at spørge os seiv, hvorfor vi tror det,
saa berører enhver paastand i modsat retning os übehagelig.
Vi forkaster den uden videre, fordi vi ikke gjerne opgiver en
bekvem mening, som en gang for alle har faaet sin faste plads
i vor tanke og følelse. En slig opgivelse bringer forvirring i den
magelige borgerhjerne og forstyrrer saa og saa mange gamle
idéassociationer og kjære vaner; tænkedovenskaben bliver rystet,
man tvinges til at reflektere fy for pokker! Saa heller
bort med fredsforstyrreren ! Han maa übetinget have uret! Og
hvor affektløs end den nye mening i og for sig kan have været,
den fremkalder ulystaffekter, som kjæmper mod den.
En ny mening vinder derfor ligegyldig om den er logisk
rigtig eller falsk desto lettere indpas, jo mindre den støder an
mod gamle meriinger, der er sammenknyttet med den affektive
side af sjælen eller med moder og fordomme. Røntgenstraalerne
har man f. eks. overalt hurtig troet paa trods nyheden. De
forstyrrede vistnok vore forestillinger om vort legemes ugjennem
sigtighed og mange andre ting. Men det angik en fordomsløs,
affektløs side af vor tilværelse; politik, religion, sprog, pengein
teresser, mode, kjærlighed og had var og blev überørt af X-straa
lerne. Opdagelsen var ovenikjøbet interessant og morsom og
saa glædede alle sig over den og antog den. Der var jo heller
ingen, som paa forhaand havde kunnet danne sig en «fast me
ning» om en eksperimentelt frembragt gjennemsigtighed af ugjen
nemsigtige legemer. Skjønt penge og alkohol derimod i aarhun
dreder og længere har korrumperet menneskeheden, og skjønt
krigen mod Mannon og Bakkus efterhaanden endog er blevet
til et eksistensspørgsmaal for samfundet, saa maa dog de alvor*
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
