Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvoiiedes meninger bliver til.
fast i høitanseede lægers hoder. Jeg regner ikke charlatanen,
humbug og pengebegjærlighed, som man naturligvis først og
fremst gjør ansvarlig og tillægger læger saavelsom fuskere. Jeg
vil ikke benegte eller besmykke de menneskelige svagheder, som
lægestanden ligefuldt er underkastet som enhver anden; men
der er her meget mere dum ærlighed og übevidst tro, end man
i almindelighed antager. Læger er ogsaa mennesker. Naar man
betænker den uhyre absurditet i menneskers og navnlig syge
menneskers meninger om sundhed og lægemidler, maa man ikke
dømme lægerne for strengt paa dette vanskelige omraade, hvor
vor viden endnu bevæger sig saa meget i mørke. Resultatet af
mine refleksioner kan jeg, omend noget paradoksalt, udtrykke i
følgende sætning: «Der hvor man ved mindst, gjøres ofte de
fleste paastande.» Eksempel: Takket være kirurgiens og øien
terapiens fremskridt er indikationerne her blevet meget præci
sere, men samtidig er ogsaa farerne og de usikre tilfælde meget
klarere kommet til lægernes bevidsthed. Følgen er, at øienlæ
gerne og kirurgerne er meget forsigtigere og videnskabeligere i sine
paastande og diagnoser end tidligere. I den indre medicin, nev
rologien o. s. v. befinder terapien sig derimod endnu meget i
det usikre; og netop her finder man de mange modemagtsprog
og saadanne terapevtiske anskuelser, der nærmer sig troen paa
min ovenomtalte paraplys underkraft eller paa tallet 13.
Hvad man kalder standsfordomme, beror paa et kompleks
af ensidige studier og vaner og paa omgang med mennesker af
samme retning. Hjernen bliver ofte fra ungdommen af trænet i
snævre baner og kan derfor ikke længere tænke anderledes. Paa
saadan basis danner der sig standsmeninger, religiøse, nationale,
politiske meninger af det forunderligste indhold, som i lys af en
rolig, fordomsfri logik synes utrolig dumme. Den teologiske
og sofistike polemik leverer mange løierlige eksempler; høist in
teressant er i saa henseende den høit begavede Pater Chiniquy’s
bekjendelser («Femti aar i den romerske kirke») og den maade,
hvorpaa han baaret af den dybeste overbevisning og de ædle
ste motiver gaar over fra den katolske til den protestantiske
sofistik. Teologen, som efter sine prækener ikke mødes hverken
af modsigelser eller diskussioner, maa lidt efter lidt gaa over til
at blive yppersteprest. Hans ræsonnement bliver aldrig korn
geret ved kritik; han tror derfor altid mere og mere fast paa
det og kan tilslut aldrig mere løsrive sig fra det. Paa en lig
nende maade gaar det juristen med hans ensidige udvikling af
den formelle tænkning. Vistnok skjærpes gjennem modsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
