Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes meninger bliver til.
voldte hende megen kummer. Hun vilde derfor bede ham sørge
for, at hun kom ind paa et statsbordel. Det var jo statsinstituter,
og der maalte der vel blive sørget godt for hende. Alle disse
eksempler trænger sikkert ingen kommentar.
Da jeg ovenfor talte om lægerne, nævnte jeg, at menneskene
er meget mere tilbøielige til bestemte paastande paa dunkle og
usikre omraader, end der hvor en klar videnskabelig forskning
har kastet sit lys. Intetsteds er denne sætning saa indlysende
som ved den religiøse tro; thi netop i det metafysiske, hvor men
nesket intet ved og intet kan vide, der tror og paastaar man mest,
fordømmer, forbander, hader, piner og mishandler sine medmen.
nesker oftere og grusommere end paa noget andet omraade.
Man skaber sig efter sit eget billede en afgud, af hvem man vil
have en aabenbaring af alt, hvad mennesket ikke kan forståa.
Naturligvis forestiller man sig med sin menneskehjerne denne
aabenbaring ganske materiel, jordisk og menneskelig, noget
andet kan man jo ikke men med vold vil man paatvinge andre
mennesker sit hjernespind. Hvor meget beskednere optræder
ikke ved siden heraf de meninger, der støtter sig paa resulta
terne af naturforskningens sig indbyrdes altid korrigerende eks
perimenter, nåar de er nogenlunde renset for affekter, interesser
og fordomme! Ganske vist: hvis et menneske engang har øde
lagt sin mave med æbler og übevidst derved føres til den mening,
atæbleroverhovedet er ufordøielige og derfor ikke bør anvendes
som næringsmiddel, saa er dette ingen videnskabelig anskuelse;
den staar de metafysiske trosartikler meget nærmere end videnskabem
Blandt de affekter, som mest bidrager til opretholdelse af
fordomme og overtro, maa navnlig frygten for haan og latter
fremhæves, overhovedet frygten for anderledes tænkende. Den
kvæler selvstændigheden og den kritiske dom allerede i spiren
En mægtig faklor til dannelsen af vore meninger er end
videre sproget. Det bringer tanke og begreber ind i ordenes uund
gaaelige tvangstrøie. Det, som man kalder sprogets aand, indeholdes
i alle ordenes og vendingernes begrebsnuancer. De forskjellige
sprog er i saa henseende overmaade forskjellige. De stammer vist
nok fra menneskene og deres seder, men de virker atter tilbage
paa menneskene og deres anskuelser og paatrykker dem sit be
stemte, med sprogenes former overensstemmende tankestempel.
Mennesket former sproget, og sproget former igjen mennesket.
Karl Vogt sagde om de franske schweizere og navnlig om Waadt-
433
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
