Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes meninger bliver til.
lænderne: de tænker tysk og taler fransk, derfor kan de ikke
udtrykke sig. Derved vilde han forklare dette folks burgundiske
afstamning og dets gjennemsnitlige udygtighed til at afpasse sig
efter det franske sprogs aand. Men han tog kun hensyn til de
arvelige faktorer og paaviste deres tilværelse ved et drastisk eks
empel. Og dog er den franske schweizers tænkemaade saa paa
virket af hans i mange henseender vistnok temmelig klodsede
og tunge franske sprog, at han har meget vanskelig for at
finde sig tilrette i den tyske maade at tænke paa, hvad man
lettelig kan iagttage ved de tysktalende schweiziske høiskoler.
Men alligevel har han meget lettere for at gjøre sig fortrolig
med den tyske aand, end franskmanden har; her kan man alt
saa paavise indflydelse fra to grupper af faktorer. Det er utvil
somt at en meget stor del af de saakaldte race og nalionalmod
sætninger, som fører til krig og had, beror paa sprogforskjellig
hedernes babelstaarn. Et verdenssprog som hjælpesprog for den
almindelige forstaaelse vilde bidrage meget til verdensfreden, da
det ialfald vilde fjerne en del af de groveste og dummeste
fordomme og misforstaaelser mellem nationerne. De engelskta
lende folkeslag bestaar nutildags af de aller forskjelligste racer
og nationaliteter. Men sprogets enhed gjør, at de meget lettere
kommer til forstaaelse med hinanden og meget mindre beknger
hinanden end andre folkeslag. Sproget er altsaa en vigtig faktor
til dannelsen af menneskers meninger, og nåar man lærer frem
mede sprog, omdannes efterhaanden mange af ens anskuelser.
Omvendt hensygner et menneskes tænkning i tomt formvæsen,
nåar han anvender hele sin hjernevirksomhed til studium af
sprog. Schleyer med sit ulyksalige volapyk giver i saa henseende
Trods al denne ofte ugjennemtrængelige, for størstedelen
übevidste floke af udenfra koramende motiver til vore meninger,
saa bryder dog de arvelige faktorer alt i et voldsomt igjennem.
Ved første blik viser vistnok de omtalte foranledninger til vore an
skuelser og trosartikler sig som omgivelsernes og opdragelsens
indvirkning paa individet. Men dette er i virkeligheden kun til
fældet med de sidste aarsager, den sidste draabe, som bringer
glasset til at flyde over. Vi maa ikke glemme, at saavel kvalitet
som intensitet i ethvert individs gemytsarv egentlig er arvet, og
at ogsaa tendensen til mere eller mindre at hænge ved mode og
fordom, til at være sky eller omgjængelig, gjerrig eller ødsel,
et godt eksempel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
