Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson. Ved Red.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnson.
til for at være med i det store flagmøde; de som ikke kom
ind, kunde alligevel ikke bekvemme sig til at gaa hjem,
men blev staaende tvers over hele Torvgaden, ventende paa,
at ord skulde falde ud til dem gjennem de aabne vinduer.
Oppe i salen var der stof til en eksplosion, tætpakkede stod
venner og fiender, der hvor de engang var kommet, ingen
kunde flytte sig. Først talte Vullum : man snakked høit
med hinanden, man hørte ikke, man peb ikke, man gad
ikke. Stort bedre gik det ikke Sars; det var ikke derfor
man var kommet. Man var kommet for at høre Bjørnson,
for at tiljuble ham, for at pibe ham ud. Da han viste sig
paa talerstolen, brød der en storm løs, hænder løftede sig
truende i veiret, piberne hvislede, bravoraabene hyltes. Bjørn
son bare viftede med et stort lommetørklæde, og stormen
blev til orkan; det syntes aldrig at skulle tåge ende. Men
saa bragede der pludselig et alt overvældende «Stille!» fra
talerstolen, det pressede sig ind mellem vindstødene, skabte
et sekunds stilhed, som Bjørnson straks brugte til at be
gynde i. Lidt efter lidt lænkede han de vilde bølger. «Naar
vi i kveld har stævnet et møde,» saadan omtrent staar hans
indledningsord i min erindring, «for at gjøre vort til at faa
fjernet unionsmerket af det norske flag, saa er det naturlig
vis ikke, fordi det i og for sig er saa vigtigt, om de gule
tarver staar i den tøilap eller ikke; men det ligger dybere,
det er ikke bare det norske flag, det er de norske sjæle,
som bærer dette merke brændt i sig.» Og saa gik det løs,
snart haglede det med vittig haan, saa salen stod i et skum
af latter, snart lød der dybe fædrelandske toner, saa man
kunde høre forsamlingens aande under opmerksomheden,
piberne faldt slunkne ned i vestelommen, al hyssen forstum
mede, og da han sluttede, var bifaldet endeløst med et vældigt
ekko i folkemasserne ude i Torvgaden. Det var magt.
Ved Wergelandsmonumentets afsløring havde de rige
borgere i Carl Johans gade rullet ned sine gardiner, fordi
de ikke vilde være vidne til, at den levende, forhadte Bjørn-
438
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
