Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Noget om Bjørnson som ung mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
eiendommelighed, hvis udspring jeg længe ikke kunde blive
klog paa. Vore kritikere pleiede nemlig, liver gang en be
gyndende fortåtter udgav en bog eller tik el lidet teater
stvkke opført, at geraade i en ustyrlig vrede og at gebærde
sig, som om der gjennem bogens udgivelse eller stykkets
opførelse var tilføiet dem seiv og de aviser, de skrev i, en
blodig fornærmelse.» Denne skildring er neppe overdreven.
Og som tonen var i aviskritiken, saadan var den ogsaa i
den kritik, som øvedes i klubber og private selskaber. Det
gik ud paa at rakke og rive ned mest muligt. Man gjaldt
for at være saameget mere overlegen, jo mere skaanselsløs
man var i sine domme og jo flinkere til at tinde feil eller
til at vride og vrænge paa tingen, saa den kunde blive en
passende gjenstand for haan og løier. Man søgte at forsterke
virkningen af de flengende og svidende ord ved at give sit
ansigt mest muligt udtryk af grættenhed eller haanlig foragt.
Man harkede som Schweigaard og snøftede som Wel
haven. Man havde nu engang slaaet det fast, at tiden var
blevet prosaisk, at det ia 1fald var en taabelighed at haabe
paa nogen selvstændig blomstring af aandslivet i dette fattige
afkrogsland, og man blev øiensynlig ærgerlig, følte sig for
styrret i sin lovlige ro, nåar nogen ved ord eller gjerning
søgte at rokke herved, saa man kanske blev nødt til at gjøre
regnestykket om igjen.
Denne kritisk skeptiske stemning var saa almindehg og
sterkt raadende, at endog naturer, som syntes mest afgjort
lagt an i en modsat retning, grebes af den eller søgte at af
tinde sig med den paa bedste maade. Den godslige, gemyt
lige Bolten-Hansen blev noget af en ragekniv, for ikke
aldeles at forspilde sin kredit som kritiker. Vinje slog ind
paa en optimisme, som egentlig bare var en anden, mindre
kjedelig form af den raadende pessimisme, - - noget i stil
med det kjendte: «Eg e like gla eg, sa guten, han graat.»
Endog Jonas Lie tandt ud et slags kompromis mellem sit
entusiastiske og fantastiske digternaturel og tidens raadende
vrantne prosaisme. Jeg mindes en samtale, jeg havde med
ham i denne tid, kort efter at han havde nedsat sig som sag
fører oppe paa Oplandene; jeg talte om, at vi, hans gamle
kamerater, fandt det noget underligt, at han var kommet ind
paa denne vei istedetfor at slaa sig paa literaturen og blive
digter, som vi alle havde ventet, at han skulde blive; ja, svarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
