Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Noget om Bjørnson som ung mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J- E- Sai
kaldelig var blevet vinter for alt, som hører til kunst og
poesi, —den vilde han aldrig vide noget af. Han opponerede
mod den i ord, inden han endnu begyndte at modbevise den
i gjera ingen (nemlig gjennem sine digterverker). Man vil
vistnok finde mange spor af denne opposition i hans kritiske
forfatterskab fra ungdomsdagene, og jeg mindes godt, hvor
ofte og sterkt den kom frem i hans samtaler med vennerne
ide samme ungdomsdage. Han hævdede stadig, at denne
tale om samtidens uafhjælpelige prosaisme bare var gammel
mandssnak eller bare afmagtens eller magelighedens paaskud;
det moderne sociale liv havde sin poesi, det gjaldt bare at
faa øinene op for den; man behøvede ikke at gaa til sagaen
eller til kjæmpevisen eller drage tilfjelds for at finde poetisk
brugbare em ner; de fandtes langt nærmere og i overflod for
den, som saa med egne øine og ikke gjennem en konventionel
æstetiks briller. Just herpaa var hans poetiske program
fra først af bygget; det gik fra først af d. v. s. allerede i
hans kritiske ungdomstid, inden han endnu havde brudt
igjennem som digter afgjort mere i realistisk end i ro
mantisk retning. Naar det har hedt, at bruddet i norsk lite
ratur med romantiken og overgangen til realismen først skete
med «Brand» og «PeerGynt» eller først ifølge Georg Bran-
indflydelse, da er dette for Björnsons vedkommende
endnu mere urigtigt, end man skulde tro, nåar man ser hen
til hans første særskilt udgivne digterverker. Der lindes i
disse (særlig t. eks. i «Arne») et sterkt udpræget realistisk
element ved siden af romantiken, saa det viser sig, at det
nævnte gjennembrud allerede nu var i bedste gjænge. Endda
er det mit bestemte indtryk. efter hvad jeg mindes af sam
taler med Bjørnson og efter hvad jeg tror kan bevises af
hans ungdoms kritiske arbeider, at han i sine tidligste digter
verker har slaaet noget af paa sit oprindelige realistiske pro
gram og lempet sig indtil en vis grad efter den raadende
literære smag i hensyn paa valg og behandlingsmaade af
sine emner, idet han har følt, at han har maattet gjøre det
for at trænge igjennem, eller idet han har følt, at han endnu
ikke var tilstrækkelig forberedt til at give sig i kast med de
opgaver, som laa ham nærmest paa hjerte ifølge hans oprin-
delige program.
Naar Bjørnson, inden han endnu brød igjennem som
digter, imponerede os allesammen saa sterkt, nåar han saa
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
