Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Noget om Bjørnson som ung mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noget om Bjørnson som ung mand.
konsekvenserne af det derved givne standpunkt. Den gamle
tro havde været ham altfor kjær og havde været altfor meget
indvævet i hans liv og virke, til at han ikke maatte hoFde
saameget som muligt og saalænge som muligtpaa den Be
tydningen heraf er vistnok ofte blevet og blir ofte mis
kjendt af dem, som er kommet til sit nye livssyn ad
en letyindtere vei og uden at de har behøvet at op
give.: poget gammelt. Jeg mindes, at jeg engang just
som Bjørnson var midt opi sin omvendelseshistorie
hørte Georg Brandes omtale den samme i en meget over
legen, næsten haanlig tone: for det første var Bjørnson
mente han, lovlig sen i vendingen og kom med megen op
hævelse til resultater, som alverden (d. v. s. alle nogenledes
op yste mennesker) forud kjendte og anerkjendte; dernæst
kunde han ifølge hele sin natur aldrig naa saa langt som til
materialisme og pessimisme; han vilde altsaa ikke kunne
udbnnge noget helstøbt og konsekvent gjennemført livssyn
at si stræv, men vilde blive stikkende i et uføre af halvhed
og uklar formidling mellem gammelt og nyt. Jeg nævner
dette, fordi det gi ver udtryk for meninger, som har været og
vistnok framdeles er almindelig udbredt, endda de utvilsomt
er aldeles ungtige. For det første nemlig, at den korteste
vei til en erkjendelse ogsaa altid og nødvendigvis skulde være
den bedste. Dernæst: at en pessimistisk verdensbetragtning
skulde have et fortrin i konsekvens fremfor en optimistisk
en materialistisk fremfor en spiritualistisk eller idealistisk’
endelig: at ethvert stræv med at forene gammelt og nyt i
religion og moral skulde være at stemple som holdningsløs
halvhed, vidnende om mangel paa den rette kraft og klarhed
i tanken.
Paa det social-politiske omraade har radikalismen ikke
Jænger nogen høi kurs, og det gjælder ikke længer her for
noget større og sterkere at arbeide for omvæltning end
at arbeide for rette] se af det bestaaende. Tvertorn i
Det er almindelig erkjendt, at reformarbeidet karakte
riserer det sunde liv, mens revolutionen er sygdomsfæno
mener. Ingen falder paa at paastaa, att. eks. en Rabaud
de St. E tien ne, som vilde have omgjort hele det franske
statssamfund fra øverst til nederst, derved viste sig at være
en modigere, mere vidt- og fritskuende statsmand end Mira
bea.u, som lagde an paa at faa stanset den revolutionære
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
