Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Bjørnsons ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Bjørnsons ungdom.
Jeg skulde snart lære ham at kjende som trofast og del
tagende kamerat. Jeg faldt nemlig i en svær og langvarig
tyfoidfeber, men ikke før var rekonvalescensen indtraadt, før
han daglig gjennem en hel maaned indfandt sig hos mig og
læste romaner for mig. Jeg fik paa den maade tillivs
nere romaner, end jeg ellers har læst i mit hele liv. Det
var fra hans side saa særdeles velment og for mig meget
kjærkomment, men neppe vel betænkt, Jeg vilde "nok nu
forbyde den slags etterbehandling af tvfoidfeber. Heldigvis
gik det dog godt.
Bjørnson var en freidig og kjæk gut med et drag af alvor
over sig. Han ansaa sig vistnok seiv for at være et geni
men udstedte med megen liberalitet certifikater til sine ven
ner for, at ogsaa de var det. Han drømte om at blive digter
men var ellers noksaa beskeden. Ofte sagde han: «Aa, den
som engang kunde komme saa vidt, at han kunde faa digte
sammen med Wergeland og fuldføre hans - «Fjeldstuen»
Hans «Valborg» var nærmest et forberedende forsøg i saa
hen seende.
I mylderet paa «fabriken» var der ikke anledning til som
paa tomandshaand fuidt ud at lære ham at kjende,"" og hans
fremfusende optræden stødte mange, som ikke forstod at
denne var dikteret af en sterk indre trang. Der gaves ikke
den sag – stor eller liden, høit- eller lavtliggende —, hvori
han ikke havde en personlig indsats at befri sig for.
Heltberg opfattede ham straks, og han saa altid paa ham
med et velvilligt smil.
Som bevis paa den interesse, Heltberg viste ham, kan
anføres, at denne en eftermiddag inde i sin private boli*
reciterede for ham lange brudstykker af en parodi over «Nor
ges dæmring», som han i sin ungdom havde skrevet. Helt
berg blev formelig ung, da han skildrede Wergelands- og
dæmnngsstriden, og Bjørnson blussede af kamplyst og iver!
Med Björnsons studier gik det saa som saa. Han havde
ikke tid. Han maatte jo studere æstetik, historie og politik
samt tåge del i dagens strid. Endskjønt han aldrig var
ørkesløs, kan man skjønne, at der ikke kunde blive stor tid
tilovers til de klassiske studier. Hans oversættelser fra latin
var dog altid merkværdig gode. Han gjettede meningen og
gjengav den frit i et godt sprog; om hans latinske stile hedte
det denmod, at norsken altid skinnede gjennem den latinske
461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
