Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Bjørnsons ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Bjørnsons ungdom.
neppe feil, nåar jeg antager, at det blev en medvirkende
aarsag til, at Bjørnson og med ham fire andre ved skoleaarets
slut gik ud af «fabriken» for at læse med lektor Thaasen
Blev der nu alvor i læsningen? Naa ja, der er jo saa
meget at læse. Først maatte «Girondisternes historie» stu
deres ordentlig, saa var der saameget skjønlitteratur at pløie
igjennem og ingen skal kunne negte, at «Iliaden» smagte
lengt bedre i Wilsters ypperliga oversættelse end i originalen
nåar den maa ophakkes i gloser. Og desuden - den der
vilde blive digter, maatte jo seiv producere noget.
Til sin egen og min fornøielse skrev da Bjørnson vaude
villen «Jomfru Sørensen». Jeg ved nok, at han ikke liker at
blive mmdet om denne bagatel, men jeg kan ikke føie ham
i at forbigaa den, da jeg ikke er i tvil om, at den har havt
sin betydning for hans udvikling. Her var ikke anledning
til a legorisering, her gjaldt det kort karakteristik og ran
replikbehandling. Det var den vordende teaterdirektør som
gjorde sine studier.
Hvor det var morsomt paa Bjørnsons hvbel i den tid og
hyor han seiv ofte var fornøielig, nåar han med ludende og
y tende hoved skridtede afsted og trallede, mens han slog
takten med høire haand med spriken de fingre
Især beskjæftigede melodien til Ola Glomstulen ham
meget. Snart foredrog han den slig, at den vilde have passet
til den mest opviglende revolutionssang, snart til en skjænde
duet. Som saadan blev den benyttet i stykket, og den var
meget morsom, saaledes som han kunde føredrage den
Bjørnson bJev ogsaa distrahere! derved, at han kom ind
i avispolemik i det blandt haandverkerne herskende politiske
røre Dermed hang det saa sammen : Han boede hos sin
morbror, malermester Nordraok, der nok var lidt af en poli
tisk ærgjerrighed. Først tik onkelen ham til at skrive for sig
en syttendemaitale (a la Lamartine), der gjorde saa megen
lykke i haandverkersamfundet, at man saa smaat begyndte at
udpege Nordraak som mulig stortingskandidat. Saa begyndte
polemiken Onkelen støbte kuglerne og fik nevøen til at skyde
dem ud. I Bjørnsons polemik var der megen slagfærdighed
fnskhed og lune, om den end i mange stykkar naturligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
