Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Bjørnsons ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Bjørnsons ungdom.
Der er altid stor forskjel paa studenten og skolegutten.
Almindelig er det saa, at studenten blir mere fremtrædende,
end skolegutten har været det. Med Bjørnson gik det til en
begyndelse omvendt. Han merkede seiv, at indholdet ikke
var klaret, og digtermaalet rykked ham fjernere. Nu, da han
begyndte sin journalistisk-kritiske virksomhed, lagde han
meget mere kritik paa sig seiv. Her et par smaatræk. Naar
han gestikulerede, gjorde han det ikke længer med sprikende
fingre, men han begyndte saa smaat at kokettere med sme
smukke hænder, haaret, som før havde været redet op i
en pyramide, Romsdalshorn kaldet, fik nu falde frit og na
turlig, og han var udåd saa stilfærdig, at da der i det
følgende semester blev tale om at vælge en «besindig» mand
til ved siden af Ludvig Ludvigsen Daae at være redaktør af
samfundsbladet, saa blev Bjørnson udpeget. Han optraadte
ikke i studentersamfundet, og han virkede i det hele ikke
som taler, seiv ikke i vore lag, og heller ikke gav han sig af
med at skrive viser. (Den første og eneste vise, han skrev
til vore lag, fremkom i 1855 til Kahrs’s fødselsdag.) Der
imod var han den mægtige og myndige mand i diskussionen,
og han forstod med nogle faa ord at skabe stemning.
Islettet i min fortælling blir fra nu af ujevnt og grissent.
Jeg vil ikke gjentage det, som er bekjendt, men indskrænke
mig tii at fortælle ukjendte træk af ham, til belysning af
hans karakter.
Russeaarets kommunisme ophører, nåar specialstudierne
kommer med sine særinteresser, og konstellationen blir en
noget anden. Vedblev end Bergenserkliken og nogle roms
døler at danne Bjørnsons hird, helt til han drog til Bergen,
saa varede det dog ikke længe, før han tik baade huskarle
og gjester. Han begyndte blandt andre at omgaaes en i Kn
stianiakredse dengang meget misliebig person, og jeg, som
gjerne vilde, at min ven skulde staa høit i den almmdelige
opinion, fandt at maatte advare ham. Men da fik jeg skjænd:
«Tror du, at jeg er en saa ussel person, at jeg bryr mig om
folkesnak? Jeg omgaaes, hvem jeg vil, trods folkesnak!»
Bjørnson havde nok ret, og det var nok mig, som var snob
ben ; thi den misliebige person blev senere Aasmund Olaf-
sen Vinje.
Bjørnson har reist Ivar Bye et smukt ettermæle, men jeg
erindrer ikke, at han i dette fortæller, at han lod Bye flytte
466
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
