Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Bjørnsons ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Bjørnsons ungdom. 4,(37
ind i sin kameratkreds, da der begyndte at ymtes om hans
fortid. Der er vist ikke mange, som gjør Bjørnson det efter.
Snakket ophørte, og Bye var frelst.
At Bjørnson ikke taalte, at nogen blev mishandlet, er en
selvfølge, og han kom derfor engang til at forgribe sig paa
en politibetjent, som knægik en drukken mand paa brystet.
Følgen blev en indkaldelse for politiet. Det vilde ikke "have
været noget at tale om, hvis det ikke havde givet anledning
til den første tale, jeg har hørt af ham. Talen var glimrende!
For at betegne vedkommende politibetjent, betjente han sig
af udtrykket «manden der med det sammenpakkede fjæs»,
hvilket var saa træffende, at den gamle forhørsadministrator
brast i latter.
Det var Bjørnsons fødselsdag i 1854 eller 1855. Den
skulde feires med lidt mere end vanlig festlighed. Største
delen af kameraterne var samlet i standkvarteret, Skipper
gaden 25. En stor bruleau var placeret paa bordet, om hvil
ket vi havde bænket os. Da föreslog en lidt ældre student,
som ikke hørte den snævrere kreds til, at man skulde slukke $
lampen og fortælle spøgelseshistorier. Han gjorde seiv be
gyndelsen og fortalte aldeles naivt og fuldt troende, men
trods den for tilfældet særdeles heldige belysning gjorde
hans historier ingen virkning paa os. J&
Saa begyndte Bjørnson at fortælle, og det varede ikke
længe, før stem ningen var der, for det begyndte at pusle
og pusle, tiske og hviske, grine og pibe i alle kroge. Atmo
sfæren blev med et som fyldt med bare mystik. 4,C
Han fortalte blandt andet om gjengangere og specielt
om en liden blid, gammel dame, som gi k igjen i en af vore
mere bekjendte familier og særlig viste sig ved dens sel
skabelige sammenkomster. Hun indfandt sig da for at varsle
dødsfald i familien, og hun udpegede dem, som stod for tur, £
ved at stille sig bag hans stol og neie. P
Historien blev fortalt med saadan hemmelighedsfuld
uhygge og med saadan kunst, at vi syntes at se den lille
dame for os, og nok omtrent enhver skottede bag sin stol
for at se, om hun tilfældigvis skulde staa der.
Bjørnson nød et øieblik den virkning, han havde frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
