Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vers og en visestub - Mainat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vers og en visestub.
Lykkealv, lysalv, eneste ven,
du kaldte i min ungdom, nu kalder du igjen
men aldrig rækker jeg til dig hen
og faar den flamme, som brænder
i dine velsignede hænder.
Jeg kan for sorg ikke sove.
Der stryger gjennem lutten en sukkende sang
det hulker, det kalder for sidste gang,
og det svarer i angst fra mit hjerte.
Saa kvidrer der en fugl, saa suser det paa vang,
saa bølger duft af blomster, af løv, af sjø og tang,
saa straaler der af dag om skov og tinde.
Jeg hører bare stemmen den hulkende sang
fjernt, fjernt
fra stjerneskoven derinde,
hvor ingen kan veien tinde.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
