- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
7

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Umandigheden hos Goethes helte.
nede og læste. Alle børn omringede ham, alle havde han
efter sig, især havde han altid tre smaadrenge om sig, fra et
halvt til fire aar. De fik hver daglig en kreutzer, foråt mo
deren for den kunde kjøbe dem et frisk hvedebrød til suppen.
I gjæstgivergaarden Zum Kronprinzen, hvor han spiste
til middag, fandt han muntert selskab af unge jurister, der
mest, som Goethe seiv, tog sig det let med arbeidet og holdt
sig skadesløse for den juridiske kjedsomhed ved al slags
skjemt. De dannede et slags riddertaffel, udgjorde en paa
skrømt stiftet ridderorden.
To legationssekretærer hørte til kredsen, men havde
sjelden tid at komme til tatlet, den ene brunsvigsk, den an
den bremisk. Den første var Wilhelm Jerusalem, en inde
sluttet, pirrelig, pessimistisk ung mand, der ikke led Goethe
og kom i ringe berøring med ham. Han siger om Goethe
i et brev: «Jeg kjendte ham i Leipzig; der var han en Japs.
Nu hører jeg, han i Frankfurt er blevet en avisskriver.» Den
anden var Johann Christian Kestner, otte aar ældre end Goethe,
hannoveraner, en udmærket mand, rolig, klar og lidt tør,
men pligtstreng som jurist, varmtfølende og med mangesidige
interesser. Begge skulde som bekjendt faa den største be
tydning for Goethes mest yndede Ungdomsværk; hin afgav
modellen til Werther som selvmorder, denne blev slaaet
sammen med den yndige Maxe Brentano’s grimme gamle
mand og karikeret som Albert.
Kestner havde fire aar forinden (i 1768) forlovet sig med
den da 15-aarige Charlotte Buff, datteren af den tyske ordens
amtmand der paa stedet, en blaaøiet kjærnesund blondine
med et yndigt udtryk, lystig og sikker og virksom. Af sek
sten børn, som amtmanden havde havt, var elleve i live, og da
moderen forud var død og den ældste ikke var saa dygtig
en natur, maatte den næstældste være alle de ti andre i
moders sted, overtage ledelsen af det store Hus, og udførte
dette hverv trods sine nitten aar med legende lethed. Til
læsning og lærdom havde hun ingen tid.
Med hende blev Goethe bekjendt paa det lille pinsebal,
som de unge mænd fra rigskammerretten gav i Volperts
hausen, halvanden mil fra Wetzlar, og hvilken henrykkelse
han lige straks følte, véd den hele jord. Siden Dante forher
ligede Beatrice og Petrarca Laura, er neppe nogen digterliden
skab bleven saa berømt.
7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free