Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Umandighcden hos Goethes helle.
endnu ikke var berømt, endnu hverken var fortåtter til Bar
beren i Sevilla eller til Figaro. Originaliteten i valget af
læsning er bleven saare ringe. Men det maa jo rigtignok
indrømmes, at Goethe befandt sig i kredsen.
Da læsningen var sluttet, sagde Anna Sibylla til ham :
«Hvis jeg nu var din elskerinde og ikke din hustru, saa
vilde jeg an mode dig om at forvandle denne memoire til et
skuespil.»
Det traf sig mærkværdigt; thi dette skrift havde allerede
virket befrugtende paa Goethes sind, og før ugen var til
ende, laa hans skuespil færdigt. Bedriften var i og for sig
ikke stor; mangen dramatisk fortåtter hai- arbeidet lige saa
hurtigt, nåar han først havde ideen, og arbeide af første
rang er dette jo ikke. Men i høi grad dramatisk er stykket,
mere dramatisk end noget, Goethe ellers har skrevet." Det
skyldes det pust af Beaumarchais, som er deri. Dennes
indlæg indeholder leilighedsvis (i anledning af et anonymt
bagvaskende brev) en beretning om hans reise til Spanien
1764, o: om hvorledes den dristige, selvtillidsfulde, aandeligt
overlegne eventyrer, udrustet med de bedste anbefalinger,
företog en reise over Pyrenæerne for at skaffe sin søster ret
overfor den spanske skribent, der havde tilføiet hende en
offentlig beskjæmmelse ved sin holdning overfor hende. I
Beaumarchais’ fremstilling har hans søster selvfølgelig al
retten paa sin side, han seiv er en ridder uden trygt og dadel,
Clavijo et ganske lavsindet menneske, der gaar ud paa at
bedrage ham, stadig skifter opholdssted for at narre ham
og tilsidst vil udvirke arrestordre mod ham, men rammes
af den spanske retfærdighed med afsked fra embede og
stilling.
Goethe optager Beaumarchais’ framstilling træk for
træk, stiller denne i det lys, hvori han stiller sig seiv, men
giver Clavijo’s handlemaade en anden forklaring og lader ham
tilsidst kun under den hurtigt angrede paavirkning af en
verdensklog, men koldhjertet ven trække sig tilbage og for
aarsage den unge piges død. Helt og holdent incarnerede
Goethe sig seiv med sin stilling til Friederike Brion i Clar
vigo’s holdning overfor Marie Beaumarchais (Han for
andrede navnets skrivemaade.)
Det udgangspunkt, fra hvilket Goethe i Clavigo er gaaet
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
