Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Umandigheden hos Goethes helle.
Dette Goethes «offer» bevarede altsaa ikke nag i mod
ham. Og dog var det i forholdet til hende, i de ulykkelige,
uhyggelige øieblikke, hvor hans sind stræbte efter frihed,
medens hun endnu var fængslet af ham, at Goethe følte sig
som Fernando, den ynkelige hovedperson i Stella.
Titlen Stella tog Goethe naturligvis fra Swifts
fra hans dobbeltforhold til Esther Johnsson, hvem han kaldte
Stella, og til den anden unge kvinde, der elskede ham, Vanessa.
Vanessa skrev til Stella for at erfare, om rygtet, der fortalte
om hendes hemmelige ægteskab med Swift, var sandt. Ra
sende för Swift til Vanessa og brød med hende, saa hun
blev syg og straks efter døde i feber. Stella sygnede hen.
Derfrå navnet.
Den offentlige mening har været uforsonlig mod Stella.
I vor literatur har vi Wessels grove parodi.
En mand, eler elsker to kvinder; to kvinder, der fredeligt
elsker samme mand det syntes latterligt og er det efter
vor opclragelse og vore fordomme.
Der gaves forhold nok af den art i dåtiden. Der var
digteren Biirgers dobbeltægteskab med to søstre, sorri
vakte saa pinlig en opsigt i Göttingen og derigjennem i
Tyskland. ’
Der var forholdene i Friedrich Jacobis liv, som gjen
nem det intime venskabsforhold var traadt Goethe saa nær.
Fr. Jacobis dobbelte stilling til Johanne Fahlmer, Goethes
veninde, den lille tante, som han kalder hende, til hvem
lian har skrevet saa talrige fortrolige breve, og til hans
vakre hustru Betty, der forsonede Goethe med sin mand.
Goethe, der havde spottet broderen Georg Jacobis sentimen
talitet i Frankfurter Gelehrte Anzeigen, havde desuden i vrede
naglet Friedrich Jacobis følsomme bog Woldemar. med et
søm til en træstamme. Nu lærer Fr. Jacobi ham at kjende,
tror i ham at have futidet sit eget bedre jeg og forherliger ham
ien roman. Hans Allwill har træk af forfaUeren seiv saa
vel som af Goethe, om end bogen er ment som en roman
om den sidste.
Dog nærmest har selvfølgelig Goethe seiv været modellen
til Fernando. Atter og atter i sit levned berører han jo
dobbelte stemninger, der har hensyn til sknespillets, taler
f. eks. om den underlige følelse, det er, nåar en ny liden-
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
