- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
22

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Georg Brandes.
skab begynder at røre sig i os før en ga mm el har tonet ucl:
«Saaledes ser man ved solnedgang mannen staa op paa den
modsatte side og glæder sig ved dobbeltglansen fra de to
himmellvs.»
Han stod i hin tid i det lette dobbeltforhold til de to
søstre Munch, men mest var det dog Friederike der (i för
ening med Johanne Fahlmer) afgav ham modellen til Cäcilie,
og den unge deilige Lilli, der gav ham alle grundtræk til
Stellas karakter i hende er længselens hele vælde, gjen
synets uendelige glæde.
Er det ikke ganske den Lilli, der endnu tyve aar senere
kaldte sig Goethes skahning, nåar Stella siger:
Wie oft hat alles in mir gezitlert und geklungen, wenn er in
unbändigen Thränen die Leiden einer Welt an mein em Busen
hinströmte, ich bat ihn um Goltes willen sich zu schonen
mich! - - Vergebens! Bis ins innersle Mark fachle er die
Flammen, die ihn durchwiihlten, und so ward das Mädchen von
Kopf bis zu’n Sohlen ganz Herz, ganz Gefuhl. Und so ist denn
nun der Himmelstrich fur dies Geschöpf um drinne zu athmen,
um Nabrung zu finden.
En verdens lidelser og glæder har han meddelt hende
og til den inderste marv staar hun i flammer.
Gud velsigne dig, siger hun til den tilbagevendte. Gott
verzeih dir’s, dass du so ein Bösewieht und so gut bist
Gott verzeih dir’s, der dich so gemacht hat, so flatter
haft und so tren. Hun er elskovssyg, bryder sig ikke om
ægteskab, erfarer først sent, at det er umuligt.
Goethe har svagt forsøgt at give indtryk af en stor
natur hos Fernando ved at vise den lidenskab, han vækker
en dog hos sin forvalter. Gudskelov, siger denne, at De ikke var
zigeunerhøvding Paa et vink af Dem havde jeg skjendet
og brændt. Forvalteren er ogsaa den, der forklarer os, hvor
for Fernando har forladt den gode elskværdige Cäcilie: hans
natur taaler ikke baand.
«Jeg var en daaré, sagde De til mig, at jeg lod mig
fængsle. Denne tilstand kvæler alle mine kræfter; denne
tilstand raner min sjæl alt mod, indsnævrer mig. Hvad lig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free