Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Umandiglieden hos Goelhcs helle.
ger der ikke alt i mig! Hvad kunde jeg ikke alt udfolde
mig til! Jeg maa bort, ud i den vide verden.»
Paa slige enkelte punkter føler man den mægtige model
bag den elendige helt.
Goethe vil lade Cäcilie stort og rent give Fernanclo hans
tri hed tilbage hvad angaar det da samfundet!
Men Fernando føler sig bunden til hende som til Stella.
Ved en ældre pligt og ældre øm hed til Cäcilie. Efter et
øiebliks idyllisk lykke viser rædselen sit medusahoved, incl
til et stort følende kvindehjerte siger elet forløsende ord:
Her er intet, som skal besmykkes, men intet, som ikke kan
forsones.
Og Cäcilie fortæller det tyske sagn om greven af Gleichen,
der fra korstoget bragte den skjønne østerlænderincle hjem
med, som havde befriet ham fra slaveriet. Hans hustru
omfavnede saracenerinden. «Tag alt hvad jeg kan givedig!
Tag halvdelen af, hvad der tilhører dig helt! Tag ham helt!
Lad mig beholde ham helt! Og hun kastede sig om lians
hals og for hans fødder og sagde: Vi tilhører elig. Og styk
ket ender i analogi med sagnet, idet Stella siger: Ich bin
clein, og Cäcilie slutter: Wir sind dei/?.
Stykkets virkning er strandet paa Fernandos usselhed.
Han er for elendig, for upoalidelig. Han forlader Stella uden
afsked for at løbe efter Cäcilie og opspore bende, hvem lian
ikke har kunnet uclholde samlivet med. Neppe har hon
gjenset Stella og lovet hende uafbrudt fremtidslykke, saa
lover han Cäcilie det samme og gjør anstalter til hemmelig
at løbe bort fra Stella uden afsked. Saa røbes hans hensigt
ved en opvartningspiges harme over hans færd. Ynkelig er
han, og som et sindbillede paa hans hele ynkelighed staor elet,
nåar han fortæller Cäcilie, at da han ikke har kunnet tinde
hendes spor, saa har han (istedetfor idetmindste at vende
tilbage til Stella) brugt sin tid til at kjæmpe i mod de ædle
korsikanere (Paoli’s reisning), hvis frihedskamp han beun
drer. Saaledes bærer senere en Goldschmidtsk helt sig ad.
«Ich konnte keine Sp.ur von dir finden, und meiner selbst
und des Lebens iiberdriissig steckte ich mich in diese Kleider?
in fremde Dienste, half die sterbende Freiheit der edlen Corsen
unterd nicken».
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
