Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes.
Hvad er nu aarsagen til, at alle disse helte saa ufuld
komment svarer til, hvad Goethe har ment med dem?
Noget af det ypperste menneskelige hos ham, hans sky,
den blufærdighed, der holdt ham tilbage fra alt pral. Han var
seiv modellen, i hele sin svaghed; han kunde ikke bekvemme
sig til at tildele skikkelserne ogsaa sin uimodstaaelighed, sin
storhed. Om den erfarer vi intet af ham seiv. Om den moa
vi søge underretning hos de samtidige.
Han havde i sin ungdoms hensynsløse overmod fornær
met dem næsten alle. Og dog!
Han havde spottet Lavater, skrevet sin satiriske anmel
delse af hans Udsigter ind i evigheden i Frankfarter Gelehrte
Anzeigen november 1772: «De eler tørster efter evighed, har
altid oppe i paradiset bestilt sig de fødevarer, der passer til
deres gane, i orientalernes himmel, i nordboernes himmelske
ølhal eller Valhal; Lavater aabner udsigter kun for tænkere
og lærde, meget vel ment; dog strømmer det ikke fra
sjælen.»
’ Aaret efter 9. november 1773 skriver Lavater til Herder
om Goethe: «Det synes, som vi skal mødes. Jeg glæder mig
dertil med skjælven. Blandt alle skribenter kjender jeg intet
større geni. Dog han vil det aner jeg mangle broder
enfold, stille menneskelighed.»
Men 30. december samme aar: «Goethe kalder mig
broder —og hvordan skal jeg kalde ham, den eneste? Den
uforlignelige, den frygteligt ophøiede. Men, kjære broder,
hvad har du mod Kristus?» Snart falder enhver indsigelse
bort. Lavater skriver til sin ven Ximmermann:
«Du vilde forgude Goethe. Han er det frygteligste og
elskværdigste menneske. Han vilde være et herligt handle
kraftigt væsen hos en fyrste. Han kunde være konge.»
Heinse, Ardingheiloa fortåtter, skriver samtidigt: «Goethe
var hos os; fra isse til taa geni og kraft, et hjerte fuldt af
følelse, en ildaancl med ørnevinger. Der er ingen modstand
mulig. Han river al ting med sig.»
Goethe havde som sagt lagt sin uvilje for dagen mod
Jacobi’ernes kvindagtige retning. Endnu 28. mai 1773 har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
