Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
überegnelige».
gjør.»
en dugdraabe af solen .... Ja, hvis han blev hos os ... .
•derimod.»
•deiligt over hovedet.»
Umandighedon hos Goethes helle.
<joethe sendt en satire mod Fr. Heinr. Jacobi til Klopstock,
«det galeste, jeg endnu har gjort; det bliver vist aldrig trykt».
Jacobi nærede levende uvilje mod Goethe, advarede samtidig
Wieland mocl «det forvovne menneske, hvis luner var
forvandles Jacobis had til en art tilbedende beundring.
Til Wieland skriver han :
«Jo mere jeg tænker derover, des mere levende føler jeg
umuligheclen af til en, som aldrig har set eller hørt Goethe, at
skrive noget begribeligt om denne overordentlige skabning.
Goethe er en besat, hvem det næsten aldrig er tilstedet
at handle, som han vil. Man behøver kun at være en
time hos ham, for at finde det i høieste grad latterligt at
begjære, han skulde tænke eller handle anderledes, end han
Wieland svarer spottende: «Kjære broder, jeg bønfalder
Dem paa mine knee om at læse Don Quijote saa længe, til
•De har vænnet Dem af med denne gigantiske stil.»
Men to aar efter kommer turen til ham, der dog i mel-
lemtiden var bleven saa blodig haanet, ja tilintetgjort af
•Goethe i «Götter, Heiden und Wieland». 10. november 1775
skriver han til Jacobi : «Hvad skal jeg sige dig! Hvor ganske
han ved første blik vandt mit hjerte! Hvor forelsket jeg
blev i ham, da jeg samme dag sad tilbords ved den herlige
ynglings side. Siden da er min sjæl saa fuId af ham som
Mellem Goethe og mig er det kommet saa vidt, at ver
den, synd, død, helvede ikke mere kan udrette noget
Og til Merck skriver han: «Gives der et andet eksempel
paa, at en cligter har elsket en anden saa begeistret? For
mig gives der ikke mere noget liv uden denne vidunderlige
en ægte fader har jeg min glæde af, at han vokser mig saa
og helt i ham. Jeg kjender intet bedre, ædlere, hjerteligere
og større i menneskeheden end ham, saa vild og syvgange
selsom det kjære uhyre end undertiden synes. Gid jeg
Og januar 1776: «Jeg har nu levet ni uger med Goethe
knægt, hvem jeg elsker som min enbaarne søn, og som
Men fra det første øieblik af, da de i juli 1773 mødtes,
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
