- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
39

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Weimar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 1831 han var da 82 aar gammel.
Weimar.
melig smalt værelse, fuldt af portræter og buster og værdi
fulde bibelots, og man befolker sig uvilkaarlig rummet, ser
Goethe, slig som man ved, at han ofte har siddet i den liaarde
sofa, bredende ud for sine gjester sine skatte; der sad de
hjemlige venner Fckermann, Riemer og v. Meyer orn bordet
og lyttede, men ofte kom ogsaa frem mede, de geniale brødre
Humboldt, den berømte filolog Wolff og de to kunstbegei
strede kølnerarkitekter Sulpice og Bertram Boisserée; snart
var det kobberstikkene, som kom frem, snart haandtegnin
gerne, men stoltest var han, nåar han gik til sine hemme
ligste gjemmer og udbredte sin enestaaende samling af histo
riske portrætmedaljer.
Fra modtagelsesværelset fører et par trin gjennem trappe
gangen ned til arbeidsværelset, Goethes egentlige verden, hvor
de allerfleste af hans verker er født og har faaet form. Her
synes vi pludselig atter at blive sat tilbage til havehuset, der
lindes ingen prydelse, intet overliødigt, ikke en magelig stol,
ingen sofa, midt i værelset et stort bord, omkring det fire
stole, paa den ene langvæg et langt bogskab, paa den anden
en sekretær forresten intet, «min klostercelle», kalder
han etsteds seiv dette rum. Slig vilde lian have det, han
kunde ikke fordrage bekvemmelighed omkring sig, nåar han
skulde arbeide. «De ser i mit værelse,» siger han til.Ecker
mann, «ingen sofa, jeg sidder bestandig i min træstol og har
først for et par uger siden 1 ladet anbringe et slags læne
for hodet. Imi omgivelse af bekvemme og smagfulde møbler
ophæver min tænkning og hensætter mig i en passiv til
stand.»
Endnu enklere er soveværelset, et lidet rum af størrelse
som et almindeligt pigekammer i en Kristianiagaard. For
liden sengen findes i dette rum kun et lidet natbord, den
lænestol, hvori han døde, og en vaskevandsstol af brunmalet
træ, saapas stor, at en liden vaskevandsbolle og et vandkrus
kan faa plads der. Arbeidsværelset og sovekammeret er de
eneste rum, om hvilke man med fuld sikkerhed ved, at de nøi
agtig ser ud, saaledes som de var i Goethes levetid.
Vinduerne i begge disse værelser vender alle tre ud til
haven, Goethes kjæreste opholdssted ; her gik han og stelte
og saaede og følte sig som en gartner, og nåar han var paa
39

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free