- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
44

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lily Braun: Kvindelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvindelighed ?
Nogle eksempler. Som en alvorlig fare for kvindeligheden
ansees det i toneangivende bourgeoisikredse, nåar mænd og kvin
der studerer medicin sammen; men som i allerhøieste grad
kvindeligt gjælder det, nåar kvinder som sygepleiersker pleier
syge af begge kjøn og til stadighed har med mandlige læger at
gjøre. Den fælles opdragelse af kjønnene frygtes som en fordær
velse for den kvindelige sedelighed; men ingen betænkeligheder
kommer tilorde ligeoverfor proletariske mænds og kvinders fælles
arbeide. Ukvindelig kaldes enbver kvinde, nåar hun indlader sig
paa stillinger, som synes at være mændenes forreltighed
f. eks. som jurist, arkitekt, prest eller endog læge —; men be
breidelsen gjentages ikke, nåar det gjælder en kvinde, som pukker
sten, bærer byrder, belægger tåge, feier skorstene eller bro
lægger gader. Alle kvindelighedens gode aander fremsverges
mod kvinden paa talerstolen, som drister sig til at forsvare sine
politiske meninger for den store offentlighed; men fyrstelige
mætressers og indflydelsesrige hofdamers bagtrappepolitik har
endnu aldrig været brændemerket som ukvindelig. Kvindelig er
den taarevædede sentimentalitet, som giver den fattige en almisse,
ukvindelig er den seige kamp mod de tilstande, som frembringer
fattigdommen.
Af alt dette fremgaar: Kvindelighed betyder for de aller
fleste mennesker ikke en sum af levende egenskaber, men en
række af dyder, som er stivnet til at blive skik og brug. Af
opretholdelsen af dette ydre skin, ikke af personlighedens etiske
værcl afhænger deres dom om kvindeligheden. Denne «Sitte»
betragtes som resultatet af en god opdragelse, altsaa næsten ude
lukkende som et attribut til de saakaldte dannede klasser; og
denne uvilkaarlige, men nelop derfor saameget mere dybtsiddende
betragtningsmaade bliver endnu sterkere ved den bekjendte kjends
gjerning, at seiv fri t tænkende mennesker kun yderst sjelden
formaar at se ud over sin egen samfundskreds.
Udviklingen af en vigtig bestanddel af kvindelighedsbegrebet,
hvis psykologiske betydning har været altfor meget overseet, taler
for denne opfalning. Det er den kvindelige klædning. Den til
huset lænkede grækerinde bar lange, rigt foldede, slæbende ge
vandter; men den medfødtc skjønhedssans skjulte ikke ængstelig
aHe former. En kort, let omspændt skjorte var nok for den be
vægeligere, til kamp og leg tilbøielige germanerinde; et kort
skjørt eller ikke det engang iførte sig den af den euro
pæiske kultur endnu ufordærvede negerkvinde, som er vant til
44

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free